Stutteri Tornbjerg Forside
Historie Hingste
Avlshopper Ungheste
Billedarkiv E-mail
Stutteri Tornbjerg's historie
Stutteriet er etableret i 1995, hvor de første hopper blev sat ifol. Vi har dog haft halvparter på ungheste i fællesskab med vores respektive forældre siden 1991, hvor vi købte en halvpart i hingsteføllet Fannar fra Søtofte og året efter, hvor vi købte en halvpart i hoppeføllet Lokkadís fra Arnakke.
Vi er begge vokset op med islandske heste gennem vores forældres stutterier (Søtofte og Arnakke) og vores erfaring med islandske heste går således mange år tilbage, idet Rolf startede med islændere i 1976 og Nete i 1978.
Vores avl baserer sig dels på avlshoppen Dögg 6180 frá Kirkjubæ, som vi købte i 1996 og dels på lån af gode og højtkårede avlshopper fra Stutteri Søtofte og Arnakke. Ligeledes har vi meget store forventninger til vores unghoppe Krafla fra Tornbjerg, født 1998, som vi glæder os til at starte i avlen i 2001.
I perioden 1996-2000 er der født 10 føl på stutteriet og vi forventer at få 2-3 føl om året i de kommende år.