Ljóshærð's saga

Gennem de snart 30 år vores familie har avlet islandske heste er der naturligvis nogle heste, der via en stor personlighed og diverse pudsige og sjove oplevelser står klarere i erindringen end andre.

En af disse heste er hoppen Ljóshærð frá Götu - den ene af de to første hopper vi anskaffede i foråret 1976.

I dag ville vi næppe avle på en hoppe med tendens til at bukke og som med lidt (faktisk temmelig meget) god vilje kunne kaldes 3½-gænger. Men tiderne var anderledes dengang og et eller andet sted gudskelov for det.

Kom til Danmark på en lidt sørgelig baggrund
Ljóshærð blev født i 1968 på Island og var gråskimmel. Hendes reg. nr. i WorldFengur er IS1968284931. Hun er avlet af Jón Guðnason på gården Götu på Sydisland. Hendes vej til Danmark var egentlig på en lidt sørgelig baggrund. På vej hjem fra EM i Schweiz i 1972 forulykkede en af DI's stiftere Bert Jønson med sin hestetransporter og flere af de danske deltagerheste. Ulykkeligvis omkom Bert Jønson ved ulykken og det samme gjorde en enkelt af hestene - det danske EM-holds mest succesfulde hest vallakken Hrimnir frá Hraunbæ, der med Pernille Langvad i sadlen netop havde vundet to bronzemedaljer ved EM, bl.a. i 5-gang - en disciplin han ligeledes var danmarksmester i samme år.

Året efter var Fritz Haug på Island for at købe heste og ved den lejlighed fandt han på gården Götu en datter af netop Hrimnir frá Hraunbæ, avlet mens han var unghingst. Det var Ljóshærð, som han købte med hjem til Danmark til Pernille som erstatning for hendes afdøde konkurrencehest. Udover sin far er der ikke umiddelbart kendte heste i Ljóshærð's afstamning i de første 2 led, hvilke er de eneste, vi kender fra hendes stamtavle.
 

Dog kunne man fristes til at tro, at den skimlede hingst Faxi 835 frá Uxahrygg, ligeledes født i 1968 og i samme område af Island som Ljóshærð og med en far, der også hedder Hrímnir frá Hraunbæ kunne være en halvbror, selvom denne Hrimnir har en anden afstamning end ovenstående. Med den registrering, der var på Island dengang, er det ikke en utænkelig mulighed. Hvis det er tilfældet kan Hrímnir føre sine aner tilbage til Geysir 298 frá Storu-Gilja - af den gamle og nu næsten ukendte Stokkholma linie.

Sådan kom Ljóshærð til Danmark 5 år gammel i 1973. Som et led i handelen fik Fritz Haug lov til at trække et føl på Ljóshærð og det blev til Glófaxa fra Langelandsgården, der blev født i 1974 og var efter Faxi frá Skarðshlíð.

Hvor meget der reelt blev redet på Ljóshærð i hendes første 3 år i Danmark ved vi egentlig ikke, men Pernille Langvad havde i samme periode den ligeledes skimlede hoppe Hind frá Dalsgerði, som konkurrencehest, og da Hind var en fantastisk hoppe, som i mange år var landets højest kårede hoppe, blev der nok aldrig for alvor satset på Ljóshærð.

Vores første hestekøb
I starten af 1976 var vi på udkig efter heste til vores nys anskaffede gård i Søtofte på Midtsjælland og samtidig var Henrik Langvad på Langelandsgården i færd med at indskrænke sit stutteri og havde derfor mange heste til salg.

Blandt dem var Lotta frá Kröggolfsstöðum, datter af Hörður 591 frá Kolkuósi og mor til Eldjárn fra Langelandsgården, der året før havde fået en flot kåring med 8,35 for rideegenskaber og senere skulle vise sig at blive europamester i 5-gang to gange. Da Asser på forhånd havde bestemt sig for, at han ville starte med en god avlshoppe syntes Lotta at være en spændende hest at starte vores avl med. Dertil skulle vi så have en ridehest til Laila og os børn. Der blev vi straks charmerede af den skimlede hoppe, der stod ved siden af Eldjárn inde i stalden - Ljóshærð. Hun havde en, syntes vi, god udstråling - hun så velrejst og en smule vild ud. Både Lotta (Eldjarn´s mor!!!) og Ljóshærð var ifolede med Eldjárn. Men vi fik alligevel Ljóshærð at se under rytter, redet af Henrik Langvads datter Pernille. Og bedst som vi stod og kiggede på hende, så vipti vupti, så blev Pernille bukket af. Naive og godtroende som vi jo var på dette helt nye område med heste, lod vi os dog berolige af en forklaring om, at føllet netop på denne tid vendte inde i maven på hoppen og det var årsagen til, at hun havde bukket.

Så i marts 1976 ankom Ljóshærð og Lotta til Søtofte, begge højgravide. I starten af maj 1976 havde vi så den sjove oplevelse, at overvære hele fødslen af vores første føl Hekla fra Søtofte. Vi syntes, at Ljóshærð var en fornøjelse at se på - altid imponerende på marken med sit flotte trav med godt benløft. Hendes navn var dog ikke særligt nemt at udtale, så de første mange år blev hun kaldt Hrímna - hvilket vist egentlig ikke er noget korrekt hestenavn..

Ljóshærð var aldrig nogen specielt kælen eller pågående hest og vi havde klart det indtryk, at hun ikke brød sig om mænd med skæg, for Asser havde ofte meget svært ved at fange hende på folden.

I vinteren 1976/77 begyndte vi at ride på Ljóshærð og desværre viste det sig, at hun næsten hver gang startede turen med at bukke, til stor frustration og utryghed for den lille og temmelig hesteuerfarne familie. Vi fandt dog ud af et trick med at give hende et stykke brød lige inden man stod op og så skete der som regel ikke noget. Det viste sig, for at sige det diplomatisk, også hurtigt, at töltanlægget ikke sådan lå lige for. Vi havde flere af datidens topryttere såsom Jens Iversen, Poul Erik Jensen og Verner Bruun til at prøve hende for at vurdere mulighederne, uden at det for alvor førte til et gennembrud med tölten.

5,5 for tölt
I foråret 1977 var Laila begyndt at gå til ridning hos Helle Martensen og Jeppe Nygaard, der dengang boede på Amager. Da der samme sommer skulle være hoppekåring fik Helle Ljóshærð i træning i 2-3 uger før kåringen - så hun rigtig kunne være toptrimmet til kåringen.......

Helle fremviste således Ljóshærð til kåring i sommeren 1977. Hun fik 7,64 for bygning, men gennemsnittet for rideegenskaberne var sølle 6,68 med en total på 7,07.  Med 5 for pas og 5,5 for tölt giver det sig selv, at totalen for rideegenskaber ville ligge i den absolut lave ende. Domsordene er temmelig pudsige efter nutidens normer: "Hoppe med stærk, men ikke egentlig ridehestebygning. Utilstrækkelige rideegenskaber." Vi har altid undret os over, hvad dommerne mente med "ikke egentlig ridehestetype"

I sommeren 1977 var hun til bedækning hos Ljufur frá Svignaskarði, men kom desværre ikke ifol. I den efterfølgende periode blev hun redet noget, men ikke meget. I sommeren 1978 var hun hos Ljufur igen og kom denne gang ifol. Samme efterår havde undertegnede og naboens dreng Jens nogle meget underholdende rideture på Ljóshærð og den ligeledes skimlede nyimporterede Hremsa frá Skarðshlíð (mor til Sleipnir fra Søtofte). Det foregik i skridt ned ad grusvejen og derefter stort set i galop resten af turen, hvor vi næsten konstant red om kap over stubbemarker og høstede frøgræsmarker. I parentes at bemærke var begge hopper ifolede. Det var her, at min egen interesse for ridning for alvor blev tændt, efter at det med ridning havde været temmelig sporadisk de første par år, vi havde heste. I denne periode var Ljóshærð helt stoppet med sit bukkeri og det samme gjaldt, da vi begyndte at ride på hende igen efter, at hun i 1979 fik hingsteføllet Fengur fra Søtofte. I 1980 var hun en nem og sød ridehest for blandt andet min lillesøster Ingrid.

I 1980 blev Ljóshærð for alvor sat i avlen og blev ifolet med Hrannar fra Selfossi. Året efter kom der et smukt og meget fintbygget sort hoppeføl, der fik navnet Krafla. I 1982 og 1983 fik Ljóshærð henholdsvis et skimlet hoppeføl og et rødt hingsteføl med vores egen første hjemmeavlede hingst Sleipnir fra Søtofte.

Afkomskåret
I august 1982 blev Ljóshærð afkomskåret på Roskilde dyrskueplads, hvor der blev afholdt kåring i forbindelse med Nordisk Mesterskab. Dengang var reglerne for afkomskåring noget anderledes end idag, så samlingen bestod af Glófaxa og Hekla som redne afkom og Fengur og Krafla på hhv. 3 og 1 år, som bare blev vurderet bygningsmæssigt. Ljóshærð opnåede afkomskåring i klasse 1B (i dag 2. klasse) og fik følgende domsord:

"Afkommet efter Ljóshærð frá Götu er godt middelstore bygningsmæssigt, uden grove fejl og iøvrigt uden fælles bygningstræk. Afkommet viser gode anlæg for trav, viser tölt og en enkelt har anlæg for pas. Viljen er godt middel. Gennemsnit for de 2 ældste afkom:  Bygning: 7,52  Rideegenskaber: 7,41
Gennemsnit: 7,45"

Glófaxa var blevet kåret året før og var en veletableret konkurrencehest med gode resultater i tölt og 4-gangs disciplinerne i disse år, redet af Charlotte Thorup Rasmussen. Hekla som vi p.g.a. hendes flotte trav på marken havde haft store forventninger til, viste sig at være endog meget svær at gangsætte i tölten - og ved afkomskåringen i 1982 var hun stadig temmelig ujævn i tölten og fik ikke nogen særlig god kåring, hvilket også kan ses af ovenstående gennemsnit. Samtidig bør man  nok også lige huske, at afkomskåringer foregik helt anderledes dengang. Eksempelvis var der 3 eller 4 hoppeafkomssamlinger ved denne kåring i 1982, og alle lå i området 7,40-7,55 i gennemsnit for deres samlinger, hvilket jo ikke lyder af meget i dag.

Hekla var nok det afkom efter Ljóshærð - af dem vi kender til - der havde sværest ved tölten, men til gengæld havde Hekla virkeligt flot og svævende trav. Hun lærte efterhånden at tölte og så flot ud med sit høje benløft, men det var altid temmelig anstrengt og med tendens til travtakt. Hekla blev solgt til Susanne Saxe og Anja Kalko i 1983, og de fremstillede Hekla til kåring igen i 1987, redet af Karen B. Rasmussen. Her opnåede hun en kåring i 2. klasse med et 7,5 for tölt og blev ved samme lejlighed nr. 2 i 4.1 ved Sjællandsstævnet, hvor også hendes søn Hlynur, redet af Søren Nielsen, blev nr. 2 i 5.1.

Hekla havde i 1980 fået et hingsteføl med Glaður 887 frá Ytra-Skörðugili - Hlynur fra Søtofte. Han blev få måneder gammel solgt til Trine Højergaard, datter af nogle af vores gamle venner fra Værløse, hvor vi boede før vi flyttede til Midtsjælland. Hlynur var meget markant som føl. Han er det eneste føl jeg nogensinde har set kunne galopere og springe rundt i kådhed for pludselig fra galop at lægge sig i pas og så accelerere i passen, så han gik med høj fart. Som 1-åring havde Hlynur for vane at tage sig en svømmetur i familien Højergaards mose, hvilket førte til total panik de første gange, idet fam. Højergaard et par gange tidligere havde oplevet at en af deres store heste sad fast i mosen og måtte trækkes op af Falck. Men Hlynur tog sig blot en svømmetur, der hvor der var dybest, hvorefter han traskede i land, rystede sig og græssede videre som om det da var det naturligste i verden. At Hekla, som 4-gænger med meget stærkt trav og noget anstrengt tölt, med en hingst som Glaður, der ganske vist er 5-gænger (med 6,5 for pas), har kunnet avle en hest med så god pas som Hlynur senere viste sig at have, er det, der gør avl så spændende at arbejde med.

Bukker foran sin nye ejer - igen
I 1983 blev Ljóshærð sat til salg, da vi syntes, at vi havde en del materiale efter hende at arbejde videre med. I sommeren 1983 kom Hans Olaf Stenild sammen med en islandsk bekendt og skulle se på hende som en kommende avlshoppe, til hans relativt nystartede islænderstutteri. Da han havde set på hende spurgte han sådan lidt henkastet om man kunne ride på hende. Vi svarede frejdigt ja - hendes bukkeri lå jo langt tilbage i tid og hun havde fungeret som ridehest for begge børnene i familien gennem flere år uden problemer. Så vi smed en sadel på hende og gjorde nok den fejl at lade hendes knapt månedgamle føl blive oppe i stalden. Da jeg satte mig op nåede jeg lige akkurat at sætte bagdelen i sadlen så vipti vupti, så blev jeg kastet af i et par kraftige bukkespring, som også væltede Asser, der holdt hende. Vi hentede så hendes føl og prøvede igen. Denne gang bukkede hun kun lidt, men jeg blev hængende og derefter gik det fint. Både Hans Olaf og hans islandske ven afslog dog mærkeligt nok vores ellers venlige tilbud om en prøvetur.

Vi måtte jo så komme med en længere forklaring omkring hendes forhistorie, og med billeder dokumentere, at hun havde været ridehest for både mig og min søster. Hans Olaf endte med at købe hende alligevel. Så Ljóshærð er blevet handlet to gange på trods af, at hun har bukket sin rytter af lige foran den håbefulde køber - det er der vist ikke mange heste, der kan prale af.

I perioden 1983 til 1990 fungerede Ljóshærð som avlshoppe hos Mette og Hans Olaf Stenild på Gl. Essendrup. Hun blev solgt ifolet med Sleipnir fra Søtofte og til Hans Olafs store ærgelse blev det hoppeføl hun fik i 1984 det eneste hoppeføl hun fik hos dem i denne periode.

Afkommene viser gode resultater
I perioden hvor Ljóshærð var på Gl. Essendrup havde hendes afkom og efterkommere gode resultater. Fengur fra Søtofte havde gode resultater ved Sjællandsstævnerne 1984 (som 5-åring) og 1985, hvorefter han blev solgt til Michael M. Berthelsen, der efter nogle år, hvor der ikke skete så meget, havde gode resultater med Fengur med en række finalepladser i T.1 og 4.1 kulminerende med, at de i 1990 vandt T.1 ved Pinsestævnet og fik en 3. plads ved årets DM.

Ovennævne Hlynur fra Søtofte, der er barnebarn af Ljóshærð, deltog ved sin far Glaður frá Ytra-Skörðugili's afkomskåring 1987 redet af Einar Öder Magnusson og viste her gode rideegenskaber og en især imponerende pas (som han af uforklarlige årsager kun fik 8,0 for). Hlynur fik 8,12 for rideegenskaber og gik så godt, at Einar lånte Hlynur igen til det Internationale Paschampionat i Tyskland i september 1987, hvor han i skarp konkurrence med adskillige topheste fra VM i Østrig godt en måned tidligere fik en 3. plads i både A-flokk gæðingakeppni, stilpas og 250 m. pasløb i tiden 22,7.

I 1989 blev Ljóshærð-datteren Krafla fra Søtofte, redet af Ellen Thamdrup, danmarksmester i 4-gang 4.1 og nr. 3. i T.1. Krafla blev ligeledes kåret i 1989 med 7,93-7,78=7,84 og deltog samme år ved EM/VM på Vilhelmsborg på det danske landshold, som både konkurrence- og avlshest.

Hjem til Søtofte
På hingstekåringen i Odense i april 1990 havde Mette og Hans Olaf Stenild en skimlet 5-års hingst med på kåringen - Bersi fra Gl. Essendrup, som var efter Ljóshærð og Glaður frá Ytra-Skörðugili. Bersi var dermed 3/4-bror til Hlynur fra Søtofte, som jo havde vist sig som en tophest i 1987. Bersi var dog endnu ikke udviklet godt nok i tölten til at opnå en ordentlig kåring og dermed godkendelse som hingst, men vi syntes, at han var vældig charmerende at se på - højrejst og vågen. Ved denne lejlighed brokkede Hans Olaf sig gemytligt over, at hende Ljóshærð kun havde fået hingsteføl hos dem pånær det første føl hun fik hos dem efter Sleipnir. Samtidig havde vi efter hendes barnebarn Hlynur fra Søtofte og afkommene Fengur og Krafla fra Søtofte´s flotte resultater de foregående år egentlig fortrudt lidt, at vi havde solgt Ljóshærð. Så efter kåringen endte det med, at vi lavede en større byttehandel med Mette og Hans Olaf, hvor vi fik Ljóshærð retur, samt hendes nykastrede søn Bersi med i købet og de fik adskillige hopper og hoppeplage fra os. Således vendte Ljóshærð tilbage til Søtofte i en alder af 22 år. Bersi blev efter ganske få uger solgt videre til Thomas Fejerskov Hansen, der med gode resultater brugte ham som konkurrencehest de efterfølgende 5-6 år.

1990 blev på mange måder et skelsættende år for os med hensyn til Ljóshærð og hendes efterkommere, idet hendes barnebarn Hlynur fra Søtofte ved NM i august 1990, redet af Einar Öder Magnusson, blev nordisk mester i 5-gang og kombination. Hlynur var blevet trænet af ejeren Trine Højergaard i hele forløbet op til stævnet og Einar havde overtaget Hlynur blot en uges tid før stævnet.

Ljóshærð blev ifolet med vores hingst Darri frá Kampholti i 1990 og fik til vores store glæde, eller måske nærmere lettelse, et skimlet hoppeføl året efter - Svala fra Søtofte. Dette var vi særlig glade over, fordi vi, ligeledes i august 1990, havde mistet Krafla fra Søtofte, der var vores eneste tilbageværende datter og efterkommer af Ljóshærð. Krafla døde af komplikationer fire uger efter en tvillingefødsel, hvor føllene lå forkert. Da vi havde solgt det ene hoppeføl, vi nåede at få efter Krafla, var Ljóshærð's blod forsvundet ud af vores avl, hvis vi ikke havde fået Svala i 1991. I 1992 fik Ljóshærð sit sidste føl - et skimlet hingsteføl - Hrímnir fra Søtofte - efter Feykir fra Søtofte. Samme efterår blev hun alvorligt syg og var pludselig blind stort set fra den ene dag til den anden - formentlig p.g.a. en eller anden form for nyresvigt. Derfor var der ikke andet at gøre end at aflive hende og hun døde således i efteråret 1992 i en alder af 24 år.

Kloge heste
Vi har altid betragtet Ljóshærð som en temmelig klog hest. Klart den klogeste i flokken. Hun var altid den, der kunne finde de 100 meter hen langs hegnet til åbningen, mens de andre stod hjælpeløse og kiggede ind på det, der var lige på den anden side af hegnet. Dette med at være kloge heste var også noget, vi kunne se i hendes efterkommere.

Eksempelvis fandt hendes søn Fengur som 2-årig ud af, at hvis han gik ind ad et lille hul mellem de to ganske vist ikke strømførende tråde, der løb i den 4-rækkede tjørnehæk ind til vores nabo (politimester Jørgen Langkilde fra Holbæk, der var have- og roseentusiat) og så gik nogle meter på langs mellem rækkerne til det næste hul, hvor han så kunne gå et stykke på langs mellem rækkerne igen hen til næste hul, så kunne han zig zagge sig ind til en lækker velplejet græsplæne omgivet af de smukkeste blomsterbede. Hans foldkammerat Sleipnir stod uforstående tilbage på folden. Efter, at vi havde hentet Fengur i politimesterens have for tredje gang på en dag, fandt vi endelig ud af, hvordan dælen han var kommet derind og fik spærret hullet.

Avlsmæssige kvaliteter
Hvis man skal sammenfatte Ljóshærð's afkom og efterkommeres kvaliteter er det primært tölten, der skiller sig ud. Hendes afkom har næsten uden undtagelse haft et meget imponerende trav på marken med flot benløft og svæv. Under rytter har de fleste, dog med Hekla fra Søtofte som markant undtagelse, manglet den fart, der skulle til for at få et rigtig flot trav, hvilket egentlig godt kan undre, når man har set dem svæve afsted på marken. De fleste af hendes afkom har været 4-gængere og har som regel skulle arbejdes lidt med for at starte med at tölte - og det er da også helt tydeligt, at hun skulle kombineres med 5-gænger hingste for at lave noget godt. Men de fleste afkom har vist sig at få en rigtig god tölt med godt benløft. Vi har aldrig oplevet et eneste af hendes afkom have tendens til at bukke, så den side af hende, må vi konkludere var miljømæssigt betinget. Mange af hendes afkom har gået som konkurrenceheste gennem adskillige år, og må siges at have haft et godt temperament til stævner og konkurrencer. De fleste af Ljóshærð's afkom er rene 4-gængere, med afkom som Glófaxa, Baldur og Svala, som det man kan kalde 4½-gængere. I 2. led har vi dog set nogle 5-gængere, såsom Hlynur og Esja fra Søtofte, med Hlynur som værende en pashest i absolut topklasse.

Ljóshærð's afkom har været nævnt løbende ovenfor, men for overskuelighedens skyld er de her opremset efter fødselsår:

Krafla fra Søtofte, sort, født 1981 og efter Hrannar DK64 frá Selfossi. Krafla var danmarksmester i 4-gang 4.1 ved DM i 1989 og nr. 3 i T.1. Samme år blev hun kåret med 7,93-7,78=7,84 og bl.a. med 8,5 for tölt og form. Krafla var udtaget for det danske landshold ved VM i 1989 som både avls- og konkurrencehest. Krafla døde desværre i 1990 p.g.a. en tvillingefødsel og nåede således kun, at få et enkelt føl. Krafla er således mormor til den kårede hoppe Ljúfa fra Vestergaard, kåret som 5-åring med 7,78-7,50=7,61.

Teista fra Søtofte, skimmel(sort), født 1982 og efter Sleipnir DK70 fra Søtofte. Solgt som plag til Slagelse Tekniske Skole, senere Stutteri Jernbjerggaard (nu Stutteri Jernbjerg), hvor hun fik to hingsteføl med Darri frá Kampholti inden hun døde, vistnok af fedtlever. Blev aldrig tilredet.

Rødt hingsteføl født 1983 efter Sleipnir DK70 fra Søtofte. Fulgte med i handelen med Mette & Hans Olaf Stenild, da Ljóshærð blev solgt i 1983, og blev navngivet fra Hem Dalgaard. Står ligesom Teista af uforklarlige grunde ikke i WorldFengur, hvorfor jeg ikke kender hans navn.

Sif fra Hem Dalgaard, født 1984 og efter Sleipnir DK70 fra Søtofte. Blev sat i avlen straks fra hun var 3 år og fik føl hvert eneste år i perioden 1988-2001 og står registreret med ialt 15 afkom. Sif er således aldrig blevet tilredet. Har et enkelt kåret afkom, der er hoppen Fluga fra Gl. Essendrup efter Þjálfi frá Keldudal, kåret med 7,80-7,43=7,58.

Högni fra Gl. Essendrup, født 1988 og efter Litli-Hrappur DK22 frá Garðsauka. Ved intet om Högni´s videre færd og skæbne.

Hrímnir fra Gl. Essendrup, født 1990 og efter Litli-Hrappur DK22 frá Garðsauka. Ved intet om Hrímnir's videre færd og skæbne.

Hrímnir fra Søtofte, født 1992, skimmel(rød) og efter Feykir DK129 fra Søtofte. Hrímnir var Ljóshærð's sidste føl og blev som plag solgt til Nordsjælland. Ved intet om Hrímnir's videre færd og skæbne.

Rolf Olsen

Link til Ljóshærð's egen hjemmeside!

 Denne side er senest opdateret 15. september 2005