Klumme skrevet i Tölt Februar 2011:

Unghoppebygningsbedømmelser – det kan vi gøre bedre

På den mildt sagt kaotiske generalforsamling i november var et af de få forslag, der faktisk slap gennem nåleøjet at åbne op for, at man kan få bygningsbedømt 3- og 4-års hopper. At dømme efter stemningen i salen, samt ligeledes den debat, der har været på både DI´s debatforum og på JORAS,  er dette et populært tiltag blandt mange avlsinteresserede.

Jeg skal være ærlig at sige, at jeg stemte imod forslaget. Det vækker naturligvis respekt, at det lader til at være et stort ønske blandt mange avlere, men nogle gange er det måske værd at tilbyde folk noget, som er endnu bedre end det, de beder om, selvom det jo unægtelig lugter lidt af en bedrevidende, ”I ved ikke hvad, der bedst for jer selv” attitude.

Efter min bedste overbevisning er det bedste ved dette forslag, at det formentlig ingen skade gør. Men nogen gavn, mener jeg ikke, at det gør. Bygningsbedømmelse er i forvejen sekundært indenfor vores race, som jo primært er en ridehesterace. Dette fokus skal vi huske at fastholde i alt, hvad vi gør. Dertil kommer, at bedømmelse af ungheste notorisk er meget svært, da deres bygning ændrer sig så utroligt meget, når de bliver redet. Det ses ofte med unghingstene, som endda pga. deres noget mere aktive og evigt legende foldadfærd er væsentlig mere muskelsatte fra naturens side end de noget mere passive hopper. Ligesom vi ser i stigende grad med unghingstene, kan ejeren af en unghoppe vælge at lade sin hoppe longetræne intensivt i månederne op til bedømmelsen. Så vil man selvfølgelig kunne få en væsentlig mere brugbar vurdering, fordi hesten er slank og muskelsat. Alligevel vil selv en sådan veltrænet 3- eller 4-års hoppeplag ændre sig meget ved senere ridning, ligesom den endnu ikke er færdigudviklet.

Hvad er den avlsmæssige værdi af bygningsbedømmelse af en 3-års hoppe, der får eksempelvis 7,55 og som senere ved en fuldkåring opnår 7,95 for bygning? Og er der en høj avlsmæssig værdi af en unghoppes bygningsbedømmelse, hvis forskellen til en senere fuldkåring ligger indenfor 0,10 points? Det er svært at kvantificere, men efter min bedste vurdering, vil den reelle avlsmæssige værdi af en bygningskåring på en 3-4 års hoppe være betydeligt lavere end de 40% bygningsbedømmelsen udgør af en samlet bedømmelse ved en fuldkåring. Dette vil naturligvis variere betydeligt afhængigt af, hvor veltrænet og veludvokset unghoppen er. Er det virkelig værd at gå efter?

Med dette initiativ prøver vi efter min mening reelt at lappe på et problem, der bliver mere og mere tydeligt ved vores kåringssystem. Udviklingen i vores måde at bedømme kåringsheste på trækker mere og mere i retning af måden, en ovalbanekonkurrence foregår på. Og kåringsfremvisning er blevet en stærkt specialiseret rideform, som kun en relativt lille gruppe topryttere er i stand til at træne frem mod og gennemføre på optimal vis. Derfor et det blevet hulens dyrt at få kåret sine heste og derfor er der denne stigende efterspørgsel efter noget, der kan bringe en et stykke af vejen uden at koste alt for mange penge. Den nyindførte bygningsbedømmelse af unge hopper kan ganske rigtigt bringe én et stykke af vejen, men jeg synes bare, at en ren bygningsbedømmelse er den forkerte medicin, når vores race først og fremmest er en ridehesterace.

Med en kåringsprocent på ca. 5% af en dansk følårgang, er det meget få heste, vi reelt kender kvaliteten af og man vil med en vis rimelighed kunne sige, at vores avl er på vej i to forskellige retninger. En retning hen imod show- og konkurrenceheste og en retning hen imod fritids- og skovtursheste. Den sidste gruppe ved vi meget lidt om, da de stort set aldrig bliver vurderet ved en kåring. Måske var det værd at overveje, om man på en eller anden måde kunne få en større del af denne gruppe heste bedømt og her tænker jeg for både bygning, men vigtigst af alt også for ride- og brugsegenskaber.

Vi har gennem en del år haft de vejledende kåringer, som på mange måder er et fint initiativ, men som nok har lidt under, at der ikke kommer et officielt resultat ud af bedømmelsen. Måske det var værd at videreudvikle dette koncept hen imod en form for basiskåring eller materialprøve, hvor der gives officielle karakterer og en endelig bedømmelse, men hvor fokus er på mere almene brugsegenskaber såsom vilje/samarbejdsvilje, mod, omgængelighed i stald, gangarternes taktfasthed og adskillelse og hvor man ikke kigger så meget på løft og om hesten kan gå frit tempo og arbejdstempo.

En af vores nuværende kåringssystems største svagheder er efter min mening vurderingen af hestens sind og samarbejdsvilje. Disse helt centrale egenskaber bliver vurderet på 10 langsider på et passpor og selvom dommerne kan se meget, så kan en dygtig rytter også skjule meget. Så hvis en ny basiskåring skal have en berettigelse, skal den kunne noget mere på dette område, som der givetvis også er stor interesse for hos avlerne.

Hvordan skal sådan basiskåring/materialprøve foregå? Man kunne nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvordan andre hesteracer gennemfører deres materialprøver og brainstorme baseret på dette og vores erfaringer med vores eget nuværende kåringssystem. En idé kunne være at lade sig inspirere af den type ridekursus, hvor underviseren træner hestene i 5 dage og underviser hest og rytter i weekenden. Måske kunne en variant af dette koncept bruges her i form af, at de deltagende heste bliver trænet af en dygtigt rytter i eksempelvis 5-6 dage og så afsluttes forløbet med, at hestene bliver vurderet og bedømt af rytteren sammen med en kåringsdommer.

Man vil naturligvis skulle gøre sig en masse grundige overvejelser, før sådan et system bliver sat i gang, men efter min mening vil det give meget bedre mening end blot at bygningsbedømme 3- og 4-års hopper.

Rolf Olsen