Et kig på statistikken over unghingste bedømt i Danmark 2003-2009

Tölt’s redaktør har bedt mig om at knytte nogle kommentarer til denne statistik over unghingste, der er bygningsbedømt i Danmark i perioden 2003-2009. Statistikken er udarbejdet af Annette Knudsen og viser unghingstenes bygningsbedømmelse som 3- eller 4-års, samt om unghingsten senere er fuldkåret og har opnået fri bedækningstilladelse i DI.

Først et par uddybende kommentarer om forudsætninger og begrænsninger i statistikken. Vi er jo på nuværende tidspunkt halvt igennem kåringssæsonen 2010. Nogle af de unghingste, der er bygningsbedømt i 2003-2009, er kåret i 2010 og har opnået fri bedækningstilladelse, men da vi ikke er fuldt igennem 2010 kåringsmæssigt er disse resultater ikke medtaget. Statistikken viser altså kun om hingsten er fuldkåret til og med 2009.

Hvis en unghingst er bygningsbedømt flere gange er det det højeste resultat, der indgår. Der er ikke taget højde for, i hvilken alder en fuldkåring er opnået. Statistikken viser ikke, hvor mange af unghingstene, der har opnået begrænsede bedækningstilladelser for op til 4 hopper, men udelukkende om de har opnået fri bedækningstilladelse.

Alle unghingste
I alt er der bygningsbedømt 220 hingste i perioden 2003-2009. Den gennemsnitlige bygningsbedømmelse ligger på 7,77 for hele gruppen og indenfor et interval på 7,26 – 8,63. Af disse 220 hingste er 49 fuldkåret, hvilket svarer til 22% og 35 er fuldkåret over 7,75 svarende til 16%. Af de 35 hingste, der har en fuldkåring over de 7,75, der kræves for at opnå fri bedækningstilladelse i DI, har 33 opnået en sådan.

Den gennemsnitlige fuldkåring for de 49 hingste, der er fuldkåret er 7,96 og for de 35 kåret over 7,75 er gennemsnittet 8,10.

Hingste født indtil 2004
Beregningerne ovenfor baseret på alle unghingste er dog ikke helt retvisende, idet unghingstene født i 2006, som er bygningsbedømt i 2009 af naturlige årsager ingen mulighed har for at blive fuldkåret indenfor den periode, vi medtager her. Da vi stadig ikke fuldkårer vores 4-års hingste i stort antal her i Danmark, vil hingstene født i 2005 også udgøre en fejlkilde i de gennemsnitlige beregninger. Jeg har derfor lavet en separat beregning baseret på alle unghingste født til og med 2004. Disse hingste har været 5 år i 2009 og kan med pæn stor sandsynlighed regnes som værende fremstillet til en fuldkåring i en dansk sammenhæng, såfremt de overhovedet bliver fremstillet.

Gruppen født til og med 2004 udgør 155 unghingste. Alle efterfølgende beregninger vil være baseret på denne gruppen unghingste. Den gennemsnitlige bygningsbedømmelse ligger på 7,75. Af disse 155 hingste er 44 fuldkåret (gns. 8,00), hvilket svarer til 28% og 34 er fuldkåret over 7,75 (gns. 8,11) svarende til 22%. 32 af disse unghingste har senere opnået fri bedækningstilladelse i DI, hvilket er en andel på 21%. Den gennemsnitlige bygningsbedømmelse for de 34 hingste, der efterfølgende er fuldkåret over 7,75 er 7,91 og altså 0,16 points over gennemsnittet for hele gruppen.

Sandsynligheden for en fuldkåring på over 7,75 stiger med, hvor høj en bygningsbedømmelse hingsten opnåede som unghingst. Dette er på ingen måde overraskende, da bygningsbedømmelsen fungerer som en form for forhåndssortering og en del hingsteejere vil vælge ikke at ofre penge på at fremstille til fuldkåring, hvis den har opnået et lavt resultat for bygning som unghingst.

Ligeså interessant er det dog at kigge på fordelingen indenfor gruppen af de 34 hingste kåret over 7,75. Her er 11 af de 34 hingste bygningsbedømt over 8,00 med et gennemsnit på 8,21 og 23 er bygningsbedømt under 8,00 med et gennemsnit på 7,76, altså på niveau med hele gruppens gennemsnit på 7,75. De 11 hingste med en bygningsbedømmelse over 8,00 har senere opnået en fuldkåring på i gennemsnit 8,07, hvorimod de hingste, der er bygningsbedømt under 8,00 i gennemsnit har opnået en fuldkåring på 8,12, altså højere end dem med den høje bygningsbedømmelse som unghingst. Dette indikerer, at der er ringe sammenhæng mellem, hvor høj en bygningsbedømmelse en unghingst opnår og niveauet på den senere fuldkåring som voksen hingst.

Så resultaterne baseret på bygningsbedømmelsen peger i to retninger. Man kan sige, at en højere bygningsbedømmelse som unghingst øger sandsynligheden for, at denne senere opnår en kåring over 7,75, men at det samlede kåringsresultat ved fuldkåringen for de hingste, som ender med at blive fremstillet ikke er afhængigt af, hvor høj bygningsbedømmelsen var som unghingst, snarere tværtimod

Umiddelbart synes det ikke imponerende, at kun 22% af alle de fremstillede unghingste senere bliver kåret over 7,75, men som nævnt ovenfor er unghingstebedømmelser også en form for forhåndssortering.

BLUP
BLUP kolonnen viser hingstenes BLUP tal ultimo 2009. Derfor indgår kåringsresultatet for de hingste, der er fuldkåret, i disse hingstes BLUP tal, og da de fleste af de fuldkårede hingste har opnået gode resultater, påvirker dette deres BLUP tal i positiv retning. Derfor kan denne kolonne ikke umiddelbart anvendes til at vurdere, om hingstenes BLUP har betydning for deres senere sandsynlighed for at opnå en god kåring. Hvis man ønskede at undersøge dette, skulle man have den rent afstamningsbaserede BLUP på alle unghingstene på det tidspunkt, de blev bygningsbedømt og altså inden en senere fuldkåring indgår i BLUP beregningen både for dem selv og deres forældre.

For fuldstændighedens skyld har jeg alligevel lavet en gennemsnitsberegning på BLUP for alle 155 unghingste født til og med 2004 og den er på 105,4. For de 111 hingste, der ikke er fuldkåret er gennemsnittet i BLUP på  104,6 og for de 44 hingste, der er fuldkårede er gennemsnittet 107,4. For de 34 hingste kåret over 7,75, og som gennemsnitligt er kåret med 8,11, er BLUP gennemsnittet  109,5. For sammenligningens skyld kan man tilføje, at f.eks. en hingst med en afstamningsbaseret BLUP på 107,5, der kåres med 8,12, vil stige til 112 i BLUP, altså 4,5 points. Disse tal bekræfter mit ovenstående forbehold omkring BLUP, da disse 34 hingstes fuldkåringer med et gennemsnit på 8,11 må vurderes som værende den største bidragyder til den højere BLUP i forhold til de øvrige 121 ukårede eller lavt fuldkårede hingste. Det kan således med pænt stor sandsynlighed siges, at de unghingste, der senere er fuldkåret over 7,75 har haft en gennemsnitlig afstamningsbaseret BLUP nogenlunde på samme niveau som gennemsnittet.

DI tildeler i dag, uanset resultat ved en bygningsbedømmelse, automatisk 4 bedækninger til 3- og 4-års hingste med BLUP på over 110 såfremt begge forældre er kårede eller at moderen er kåret med min.7,75 og faderen med min. 7,90.

Jeg hører til dem, der mener, at disse kriterier efterhånden er ved at have overlevet sig selv og ikke længere virker fornuftige. Om resultaterne i denne statistik kan bruges til at underbygge dette, er nok lidt en smagssag, for de peger i flere retninger. Man kan med god grund anføre, at når kun ca. hver femte unghingst, der møder til bygningsbedømmelse, senere opnår en fuldkåring, der giver fri bedækningstilladelse, er der ikke noget overbevisende argument for, at bedækningstilladelsen tildeles pr. automatik. Omvendt viser det faktum, at de hingste, der som unge har opnået bygningsbedømmelse under 8,00, senere opnår en højere totalkåring end dem, der blev bygningsbedømt over 8,00, at vi formentlig ikke rammer særligt præcist ved kun at give bedækningstilladelse til de unghingste, der har høj bygningsbedømmelse.

Med den store mængde hingste af høj kvalitet, vi efterhånden har i Danmark, er relevansen af, at unghingste får bedækninger blevet væsentlig mindre. Så alene ud fra den betragtning kunne man godt overveje at stramme op. Det kunne være ved helt at afskaffe muligheden for begrænsede bedækningstilladelser til unghingste, der kun er bedømt for bygning, eller hvis det er for hård kost, at bibeholde de nuværende principper, men at sætte antallet af bedækninger ned til 1 eller 2 hopper og så skærpe kravene til, hvornår retten til automatisk bedækningstilladelse indtræder.

Link til download af Excel fil med den oversigt, der kommenteres ovenfor!

Rolf Olsen