Skrevet i 1996:

Gå til oversigt over alle artikler om hesteavl

Gå til forsiden af www.ishest.dk

 

Síða 2794 frá Sauðárkróki - en avlshoppe med stor indflydelse på dansk avl

Síða 2794 frá Sauðárkróki. Billede udlånt fra www.hervar.comNår man taler om hesteavl, er der en tendens til ofte at fokusere på hingstene, fordi de p.g.a. deres mulighed for at få mange afkom har meget større indflydelse på avlen end en hoppe, der typisk producerer 10-15 afkom i løbet af et liv.

Alligevel er det interessant at bemærke, at de mest succesrige avlere på Island i de sidste 30 år har baseret deres avl på en enkelt meget god avlshoppe og ikke en bestemt avlshingst. De to mest berømte eksempler er Síða 2794 frá Sauðárkróki og Skeifa 2799 frá Kirkjubæ, der begge har avlet det ene topafkom efter det andet og har haft meget stor indflydelse på avlen via deres sønner og dattersønner.

Succes som avler = gode avlshopper
Der er næppe nogen tvivl om, at hvis man vil have succes som avler, så er det vigtigere at få et godt hoppemateriale som basis for sin avl, end det er at anskaffe sig en god hingst i en fart. Med det lange generationsinterval, der er indenfor hesteavl, tager det for lang tid, før man begynder at avle gode heste, hvis man er startet med dårlige avlshopper, også selvom man bruger gode hingste.

I Danmark kan vi ikke endnu tale om hopper, der har strøet om sig med hingste og derigennem har haft stor indflydelse på avlen. Til inspiration og som et lysende eksempel på hvor meget en god avlshoppe kan betyde vil denne artikel omhandle den bedste avlshoppe på Island nogensinde Síða 2749 frá Sauðárkróki. Síða har også haft meget stor indflydelse på avlen i Danmark, som det ses til sidst i artiklen.

Síða 2794 frá Sauðárkróki
Síða, der er sortbroget, blev født i 1952 hos den berømte avler Sveinn Guðmundsson i Sauðárkróki, Skagafjorður. Hun er efter Sokki 332 frá Vallholti og Ragnars-Brúnka 2719 frá Sauðárkróki.

Sokki 332 frá Vallholti
Sokki er af den gamle Vallhollt-slægt fra Skagafjörður og fik 1. præmie i 1950 som individ og 2. præmie for afkom i 1954. Sokki var en af de smukkeste hingste på Island i sin tid, velproportioneret med flot forpart og overlinie, men med svage ben. Sokki var 4-gænger med godt sind og behagelig, men ikke skarp vilje. Udover Síða har Sokki ikke sat sig væsentlige spor i avlen på Island, men var dog kendt for at avle meget smukke heste, der oftest var 4-gængere.

Ragnars-Brúnka 2719 frá Sauðárkróki og Síða som føl i 1952. Billede udlånt fra www.hervar.comRagnars-Brúnka 2719 frá Sauðárkróki
Ragnars-Brúnka er af Svaðastaðir-slægt og var, i en alder af 17 år og efter kun at have været trænet i en uge op til stævnet efter flere års pause, næstbedste hoppe ved Landsmót i 1954 med bedømmelsen 8,38-8,17=8,27. Ragnars-Brúnka var en velrejst og meget villig hoppe med alle gangarter, men med noget klejne ben. Ifølge Sveinn havde Ragnars-Brunka et stort og efter hans mening flot hovede - et kendetegn som Sörli 653 også er kendt for at avle, selvom kåringsdommerne ikke altid er enige i, at det store hovede er flot. Sveinn Guðmundsson fremhæver ofte, at det er Ragnars-Brúnka, der er basen for hans store succes som avler, og hun er da også mor til en anden meget kendt avlshoppe Fluga 3103 frá Sauðárkróki, der er mor til hingsten Gustur 923 frá Sauðárkróki. Der er næppe tvivl om, at den meget gode og livlige vilje, som er kendetegnet for Sauðárkróki-hestene, stammer fra Ragnars-Brúnka.

Síða aldrig kåret som individ
Síða blev aldrig kåret som individ, da hun allerede som unghest fik en skade på det ene bagben og derfor aldrig blev trænet ordentligt. Sveinn fortalte dog i et interview for nogle år siden, at hun var en meget intelligent ridehest, og at hun var særdeles god at ride på, når man drev en flok løse heste.

I en alder af 20 år blev Síða fremstillet med afkom ved Fjorðungsmót i 1972. Her fik hun 1. præmie for afkom. Dommerne fremhævede, at "Síða's afkom er meget velrejste og flotte heste med meget gode rideegenskaber i både gangarter, vilje og sind." Slutkommentaren var: "Man kan kritisere bagbensbygningen, men halsbygningen er meget god. Síða er i forreste række som gæðingamor". Ved stævnet var Síða's døtre Hrafnkatla 3526 og Hrafnhetta 3791 frá Sauðárkróki vindere af henholdsvis 6-års- og 4-årsklassen hos hopperne, og Sörli 653 blev vist med afkom for første gang kun 8 år gammel og fik 2. præmie.

Síða med afkom ved Landsmót 1974. Billede udlånt fra www.hervar.com"Utvivlsomt den bedste avlshoppe, der er kåret i de senere år"
Ved Landsmót i 1974 stillede Síða med afkom igen og fik ærespræmie. Igen var det trioen Sörli, Hrafnkatla og Hrafnhetta, der fulgte Síða, og igen havde de resultater i topklasse, idet Sörli fik 1. præmie for afkom og var næstbedste hingst med afkom, og Hrafnkatla var stævnets bedste hoppe med Hrafnhetta, som tredjebedste. At Sörli allerede dengang havde begyndt sin dominans i avlen understregedes af, at bedste 4-års hingst på stævnet, Náttfari 776 frá Ytra-Dalsgerði, og bedste 4-års hoppe, Perla 4111 frá Hóli, begge deltog i hans afkomssamling.

Síða fik følgende domsord: "Síða's afkom har opnået meget gode kåringer som avlsheste. 5 af afkommene har opnået 1. præmie og det er enestående og viser hvilken fremragende avlshoppe Síða er. De stærke sider er skønhed, livlig vilje, gode gangarter og godt sind, men der er nogle gange svaghedspunkter i bygningen, som dog opvejes af andre stærke sider. Síða er utvivlsomt den bedste avlshoppe, som har stillet til kåring i de senere år."

Síða´s resultater i avlen bliver næppe nogensinde overgået. Hendes afkoms stærkeste egenskaber er den flotte og velrejste forpart, den livlige og stærke vilje ofte kombineret med et meget fint sind. Gangarterne er taktfaste og rummelige. Svaghedspunkterne er benene, især bagbenene, som ofte er blevet kritiseret for at have for rette haser.

Síða´s afkom er:

Glæsir 656 frá Sauðárkróki, efter Roði 514 frá Skarði blev kåret med 7,80-8,00 i 1964, men fik 5 år senere 1. præmie for afkom ved FM-69 og har avlet fintbyggede og villige heste med alle gangarter, men ofte med tendens til et dårligt sind.

Hrafntinna frá Sauðárkróki, efter Goði 401-sønnen Stjarni frá Sólheimum, er kåret med 8,70-8,03=8,36 ved FM-69. Hrafntinna, der var en flot og meget velrejst 4-gængerhoppe med meget god tölt og vilje, har aldrig været afkomskåret. Alligevel har hun avlet godt, især meget god vilje, og er bl.a. mor til hingsten Þór 930 frá Akureyri samt hoppen Bara 4118 frá Akureyri, der har 1. præmie for afkom og er mor til hingsten Freyr 931 frá Akureyri, der har 1. præmie for afkom.

Sörli frá Sauðárkróki ved LM 1970. Billede udlånt fra www.hervar.comSörli 653 frá Sauðárkróki, efter Fengur 457 frá Eiríksstöðum, var som individ bedste hingst på LM-70 med 8,00-8,38=8,19 og fik ved LM-78 ærespræmie for afkom med 8,11 i gennemsnit for 12 afkom. Sörli er en af de mest dominerende hingste i avlen på Island de sidste 30 år og er far til et utal af kårede afkom, deriblandt ærespræmiehingsten Náttfari 776 frá Ytra-Dalsgerði.

 

 

 

 

 

Hrafnkatla 3526 frá Sauðárkróki. Billede udlånt fra www.hervar.comHrafnkatla 3526 frá Sauðárkróki, efter Andvari 501 frá Varmahlið, er kåret med 8,20-8,88=8,54 ved LM-74, hvor hun var bedste hoppe. Hrafnkatla vandt i 1979 A-flokk ved Fjorðungsmót på nordlandet efter kun at have været trænet i en måned efter 5 år i avlen. Hrafnkatla fik ærespræmie i 1990 med 7,89-8,10=7,99 for 9 bedømte afkom og var nr. 2 ved årets Landsmót. Hrafnkatla har avlet velrejste, men kraftige 5-gængere med rummelige gangarter, især pas og med meget stærk, og til tider hård, vilje. Hun er mor til en lang række hingste, hvoraf den bedste er Otur 1050 frá Sauðárkróki, der har 1. præmie for afkom. Der er også begyndt at komme gode afkom frem efter Léttir frá Sauðárkróki og Hraunar frá Sauðárkróki, der døde som 3-åring, har efterladt sig en lang række topafkom fra sine to små årgange.

 

 

 

 

Hrafnhetta 3791 frá Sauðárkróki. Billede udlånt fra www.hervar.comHrafnhetta 3791 frá Sauðárkróki, efter Eyfirðingur 654 frá Akureyri, er kåret med 7,70-8,92=8,31 ved Landsmót 1974, hvor hun var tredjebedste hoppe. Hrafnhetta var bedste hoppe med afkom både ved Landsmót i 1982 og i 1986, og fik ved den sidste lejlighed ærespræmie med 8,05-8,28=8,16 for de 4 bedste afkom. Hrafnhetta har avlet letbyggede og velrejste heste med rummelige gangarter og meget vilje, ofte kombineret med et godt og samarbejdsvilligt sind. Hendes kendteste afkom er ærespræmiehingsten Kjarval 1025 frá Sauðárkróki, men også Blær frá Sauðárkróki, der blev kastreret som 4-åring, har efterladt sig meget gode afkom. Den noget yngre helbror til Blær, Galdur frá Sauðárkróki er ligeledes kåret højt og vil blive spændende at følge i de kommende år.

Kapa frá Sauðárkróki, der er efter Blesi 598 frá Skáney, blev aldrig kåret som individ p.g.a. en skade, men fik i 1988 1. præmie for afkom med 7,92 i gennemsnit for 3 afkom. Kapa har avlet velrejste afkom med rummelige gangarter. Hendes kendteste afkom er 1. præmiehoppen Ösp 5454 frá Sauðárkróki, der er mor til 3 kårede hingste, deriblandt Stigandi frá Sauðárkróki, der fik 1. præmie for afkom i 1994.

Sögn 4366 frá Sauðárkróki, efter Glaður 404 frá Flatatungu blev kåret med 7,90-7,58=7,74 i 1976 som 4-gænger. Sögn, der har været ejet af statsstutteriet Hólum i mange år, indtil Sveinn købte hende tilbage for nogle få år siden, er aldrig afkomskåret, men er mor til 3 hopper med 1. præmie, hvoraf 2 står i Danmark. Sögn har avlet velrejste og meget villige 5-gængere, dog med noget egenrådigt sind.

Harpa 4117 frá Sauðárkróki, efter Roði 681 frá Eyhildarholti, blev kåret i 1972 med 8,20-7,53=7,87. Harpa er aldrig afkomskåret, men har flere afkom med gode kåringer, deriblandt 1. præmiehoppen Gígja 5135 frá Hveragerði, der er mor til Flipa frá Nýja-Bæ, bedste hoppe ved FM-91.

Hervör 4647 frá Sauðárkróki, der er Síða's sidste afkom, er efter Hrafn 802 frá Holtsmúla og blev kåret med 7,70-8,32=8,01 ved LM-78. Hervör fik 1. præmie for afkom ved LM-90 med 7,85-7,98=7,92 for 6 bedømte afkom. Hervör har avlet velrejste heste med god tölt og trav, men ikke rummelig pas. Afkommene har god vilje, sind og form under rytter. Hendes kendteste afkom er ærespræmiehingsten Hervar 963 frá Sauðárkróki, der er far til ovennævnte Kjarval 1025 og Otur 1050 frá Sauðárkróki. Hingsten Goði frá Sauðárkróki er ligeledes begyndt at få flere gode afkom frem på Island.

Det er værd at bemærke, at Síða har været brugt til mange forskellige hingste, hvilket også viser, at hvis man har en god avlshoppe, så bør man prøve den på mange forskellige hingste - det er jo ikke sikkert, at den lige netop avler bedst med ens egen hingst. Ved at prøve ens hoppe til forskellige hingste vil der være større sandsynlighed for, at man rammer lige netop den kombination, der giver en stjerne. Ligeledes er det bemærkelsesværdigt at se, at selv Síða's mindre kendte afkom har været i stand til at avle topheste - endnu en understregning af Síða´s avlsmæssige styrke.

Nedenfor er anført danske efterkommere af Síða, kåret med over 7,50 i total:

2. generation efter Síða 2794 frá Sauðárkróki:
Glaður DK-62 frá Ytra-Skörðugili        
Stormur DK-108 frá Vindási
Fluga IS-6389 frá Ásmundarstöðum        
Gloðra IS-6524 frá Stóra-Hofi
Hafdis frá Hafsteinsstöðum             
 Menja frá Akureyri
Miljón IS-6264 frá Flugumýri            
Rösk IS-5488 frá Litla-Dunhaga
Sif IS-6199 frá Hólum                   
Són frá Hólum
Von frá Hraunbæ

3. generation efter Síða 2794 frá Sauðárkróki:
Sleipnir DK-70 fra Søtofte              
Daði DK-80 frá Gili
Neisti DK-90 fra Fuglsang               
Konungur DK-111 fra Tokkerup Å
Sólfaxi DK-113 frá Bakka                
Kolfaxi DK-120 frá Flugumýri
Oður DK-126 frá Torfastödum             
Feykir DK-129 fra Søtofte
Gustur DK-130 fra Søtofte              
Dagfari DK-131 fra Herthadalen
Sörli DK-133 fra Eriksholm             
 Merkúr DK-134 frá Miðsitju
Náttþrymur DK-139 frá Arnþórsholti      
Faldur DK-146 frá Miðsitju
Hagalín DK-148 frá Lækjarmóti          
Fani DK-151 fra Herthadalen
Lullari DK-152 fra Toksvig              
Aspar DK-154 frá Sauðárkróki
Höður DK-157 frá Hvoli                  
Fengur DK-160 fra Fuglsang
Vigri DK-164 frá Ragnheiðarstöðum       
Eldur DK-173 frá Miðsitju
Gáski DK-174 fra Søtofte               
Höskir DK-175 fra Nørmark
Korði DK-182 frá Kirkjubæ               
Yngri DK-185 fra Kramersbruch
Kriki DK-208 fra Hellulandi             
Sokki DK-211 frá Sólheimum
Gammur DK-213 frá Tóftum                
Neisti frá Kópavogi
Askja fra Søtofte                      
 Bóthildur frá Stóra-Hofi
Drífa frá Stóra-Hofi                    
Dimma fra Fuglsang                      
Edda fra Lundebakkegård        
Embla fra Kasted Mark
Fluga IS-6783 frá Ytra-Skörðugili       
Gáska fra Bakkevang
Gáta frá Mykjunesi                      
Gletta fra Birkely
Glóð frá Ytri-Sólheimum         
Gloria IS-6785 frá Yst-Mói
Gyðja IS-6390 frá Ásmundarstöðum        
Halla frá Ásmundarstöðum
Hilda fra Søtofte                       
Hjalma fra Krogen
Hlýja frá Hraunbæ                      
Hrina-Vigdís fra Grandalen
Hrönn frá Djúpadal                      
Hrönn frá Stóra Hofi    
Isabella frá Vatnsleysu                 
Kola fra Fuglsang
Kolbrun frá Kverná                      
Kómeta fra Fuglsang
Kylja fra Kattinge                      
Lyfting IS-4887 frá Svignask.
Móska fra Glamsbjerg                    
Mygla frá Borgarhóli
Nótt frá Hlemmiskeiði                   
Ófeig fra Eriksholm                     
 Prinsessa fra Nørregård                        
Rák IS-5531 frá Sauðárkróki
Röskva fra Kettingeskov                 
Röskva fra St. Restrup
Röskva fra Økobo                       
Skör frá Hólmhjáleigu
Snerpa frá Skollagróf                   
Snót frá Ytra-Dalsgerði
Sprund frá Húnavöllum                   
Stjarna frá Ólafsvöllum
Teista Gletta fra Klosterlunden         
Tritla fra Værløse
Tyra fra Fuglsang                       
Vá frá Nýjabæ   
Vaka frá Miðhusum                       
Vaka frá Skollagróf
Vena fra Nøddegården                    
Vigdis fra Abildgård
Von fra Fruehøj                         
Von frá Laufási
Þrá frá Hala

Rolf Olsen

Flere af billederne i denne artikel er udlånt med tilladelse fra www.hervar.com. Klikker man på billederne er der link til denne side.