DI-A stiller med et forslag til ændring af vores stambogsreglement til generalforsamlingen på lørdag. Forslaget går ud på at tillade at 3- og 4-års hingste med en afstamningsbaseret BLUP på over 120 og dommerudtalelsen "Bør genfremstilles" får 8 bedækninger.

Jeg er imod vedtagelsen af dette forslag og da jeg ikke kan nå at bringe mine argumenterer imod forslaget i Tölt, så bringer jeg dem istedet nedenfor. Samtidig håber jeg på en rask lille debat om emnet her i forummet!

1.
Forslaget vil i urimelig grad favorisere unghingste, med relativt nyimporterede forældre, med "hotte" islandske afstamninger. Det vil sige, at danske avleres 2., 3. eller 4. generations danskfødte heste næsten på forhånd vil være udelukket. Dette er et dårligt signal til danske avlere, der bruger penge og energi på at få kåret deres heste.

2.
Forslaget åbner op for, at unghingste med ukårede forældre får flere bedækninger end dem, der har kårede forældre, bare deres afstamningsbaserede BLUP er høj. Det vil eksempelvis være muligt at importere en smuk ukåret unghoppe med god afstamning og god BLUP, sende den til en unghingst på Island eksemplevis efter Orri, der næsten per automatik vil have en god BLUP, hvis moderen er af en rimelig kvalitet. Dette afkom vil have gode muligheder for en afstamningsbaseret BLUP på over 120, også hvis forældrene begge viser sig at skuffe ridemæssigt, så længe ejerne bare undlader at kåre dem. Dette er vel næppe tilsigtet. Selvfølgelig er mit eksempel tænkt med både ukåret far og mor, men lidt ligesom med skattelovgivning er det vigtigt at overveje de ekstreme konsekvenser af sine forslag for pludselig står man i situationen. Til gengæld er det absolut realistisk med, at moderen er ukåret. Hvis jeg havde en hoppe med god afstamning og høj BLUP, som jeg vidste kun var af middelkvalitet ridemæssigt, hvorfor så bruge penge og energi på at kåre den og sænke dens BLUP, når den uden en kåring alligevel kan få sine sønner med højt kårede hingste igennem unghingste bedækningssystemet, endda i den mest attraktive gruppe, hvor der er mulighed for 8 bedækninger?

3.
BLUP er og bliver et redskab med meget stor usikkerhed. Hvorfor kan unghingste med eksempelvis to kårede 1. præmie forældre ikke komme på tale? Eller unghingste med forældre afkomskåret i 1. præmie i Danmark?

4.
En hurtig lille gennemgang af de fem 4-års hingste, der er bedømt i perioden 2000-2001 og som fik prædikatet "Bør genfremstilles" viser følgende:

To hingste, der fik denne udtalelse i 2000 er hverken mødt til kåring som 5-åring eller 6-åring
En hingst, der fik denne udtalelse i 2001 er ikke mødt til kåring som 5-åring.
En hingst, der fik denne udtalelse i 2000 mødte til kåring to gange som 5-åring og fik avlstilladelse i andet forsøg med en kåring på omkring 7,90.
En hingst, der fik denne udtalelse i 2000 mødte til kåring som 5-åring og blev ikke godkendt til avl. Den er efterfølgende mødt til kåring to gange som 6-åring og fik i andet forsøg 1. præmie, dog med 7,5 for tölt.

Ovenstående resultater taler for sig selv, men kort sagt kan man konstatere, at selv erfarne kåringsdommere har meget svært ved at spå om talentet i en unghingst baseret på bygning og bevægelser under mønstring. At en høj rent afstamningsbaseret BLUP skulle øge træfsikkerheden tvivler jeg meget stærkt på.

Omvendt findes der adskillige unghingste, der er blevet "afkåret" som 4-åring, som senere har fået 1. præmie.

Denne regel vil også meget nemt kunne skabe et pres på kåringsdommerne, når der står en unghingst med høj BLUP, for at give det udløsende prædikat "Bør genfremstilles". Dette problem sås bl.a. også for en del år siden, hvor unghingste skulle have 7,5 for tölt for at kunne få bedækningstilladelse og hvor nogle hingste, der på papiret var interessante fik netop 7,5 for tölt for så at få 7,0 året efter som 5-åring.

5.
Det er vigtigt, at ændringer af vores stambogsreglement er indbyrdes afbalancerede. Jeg fornemmer at der er rimelig bred enighed om at hæve minimumsgrænserne for godkendelse af individkårede hingste. Men det er i mine øjne helt forkert at liberalisere brugen af unghingste og samtidig stramme kravet for dem der er fuldkårede. Fuldkåringen skal være det absolut primære selektionsmiddel og der er intet datamæssigt belæg for at øge brugen af ukårede unghingste i Danmark, snarere tværtimod som det ses ovenfor.

6.
Omkring selve essensen af forslaget - at øge brugen af unghingste i avlen er jeg lodret uening i DI-A's holdning. Jeg synes det skulle begrænses mest muligt, så avlen sker på så gode fuldkårede hingste som overhovedet muligt. Bedækningerne til unghingste er efter min mening kun en "omkostning" vi er nødt til at acceptere for at sikre at flest muligt unghingste bliver bevaret til de er 5 år gamle og kan fuldkåres. Stod selv fadder til at den nuværende ordning ikke blev rent BLUP baseret, men også gav mulighed for unghingste efter godt kårede forældre kunne få de 4 automatiske bedækninger uden hensyntagen til BLUP, og det ser jeg da også som en mulighed for at give hoppeejerne en gulerod for at kåre deres hopper udover muligheden for at bevare unghingstene til de kan fuldkåres.
I den forbindelse ville det i mine øjne være bedre med 40 unghingste med 2 bedækninger end 10 med 8 bedækninger, for vi skal motivere flest muligt af deres ejere til at møde op til en fuldkåring, så vi kan vurdere hingstene ordentligt, ikke sikre dem væsentlig indflydelse på avlen før de har vist deres værd som rideheste. Effekten af tildeling af 8 hopper til disse unghingste i forhold til de nuværende 4 rykker jo kun ganske minimalt på det høje generationsinterval indenfor hesteavl. Skulle det for alvor rykke skulle der anvendes frie bedækningstilladelser, og det er der vel ingen, der i fuld alvor mener, at vi skal begynde at eksperimentere med.

7.
Hvis DI-A reelt mener, at det vil være godt med en debat om avl, hvorfor så ikke melde sine tanker og ideer ud og så tage debatten og reaktionerne og derefter ændre reglerne som en samlet gennemarbejdet løsning til ændring af stambogsreglement næste år istedet for denne lille ændring. Denne ændring er efter min mening på ingen måde så epokegørende og vigtig, at den ikke kan vente et år.

Med venlig hilsen

Rolf Olsen