Bagom BLUP - stof til eftertanke

BLUP eller rettere sagt Best Linear Unbiased Prediction har gennem de seneste 15-20 år haft stor bevågenhed indenfor avl af islandske heste, særligt på Island og i de øvrige nordiske lande. Dette især fra officiel side, hvor de nordiske landes avlsforeninger gradvist har baseret mere og mere af avlsarbejdet, selektionen og afkomsvurderingen på BLUP.

Avlerne? Ja der er egentlig temmelig stille fra den kant. Om det så kan fortolkes som stiltiende accept, ligegyldighed eller manglende tro på systemet er svært at sige med sikkerhed. Men jeg ser et problem i, at BLUP spiller en så dominerende rolle i hvertfald i det oficielle avlssystem. Formålet med denne artikel er at rette opmærksomheden på usikkerheden og den manglende logik og sammenlignelighed i BLUP-værdierne. Til dette formål gennemgår jeg to konkrete eksempler.

BLUP er i stand til at sammenholde en meget stor og uoverskuelig mængde data samt korrigere for kendte miljøfaktorer og koge alt dette ned til et indextal for hver enkelt egenskab, vi bedømmer i vores kåringssystem. Det lyder jo fantastisk! Jeg hører nu til dem, der mener, at BLUP har relativ lille anvendelighed på netop islandske heste og at systemet lover mere end det kan holde. Jeg tvivler ikke på, at BLUP princippet egner sig fint til eksempelvis kvæg- og svineavl, hvor man har nogle relativt få og objektivt målbare avlsmål, som eksempelvis mælkeydelse, fedtprocent og tilvækst. Men ved brug på islandske heste, mener jeg, at vi reelt presser BLUP princippet ned over et datamateriale, der ikke er særligt velegnet til netop denne type beregning. Netop fordi vi på vores islandske heste bedømmer rigtig mange egenskaber og fordi bedømmelsen er en subjektiv bedømmelse og fordi vi samtidig ikke er i stand til at korrigere særligt avanceret for de to største miljøfaktorer - hestens opvækstbetingelser samt mængden og kvaliteten af hestens ridetræning.

Nogle praktiske eksempler
Som det er nu, må man acceptere en BLUP-værdi som den er. Også selvom en BLUP-værdi for en konkret hest ser forkert ud baseret på eksempelvis kendskab til individkåring eller afkomsresultater for den pågældende hest. Det er meget uigennemskueligt at gå bagom en BLUP-værdi og forstå, hvorfor en hest har fået en given værdi og forstå, hvorfor den har den værdi i forhold til en anden hest.

I de følgende eksempler vil jeg forsøge at gå bagom BLUP-værdien og se hvor langt logikken rækker. I det første eksempel er der tale om to hopper avlet og ejet af mine forældre Laila & Asser Olsen efter samme hoppe Vá frá Nýjabæ. De er efter de to Hrafn 802 sønner Viðar 979 frá Viðvík og Darri 1021 frá Kampholti, er begge kåret i Danmark som 6-åringer og de har næsten identiske kåringer på gennemsnitskarakterer og for rideegenskaber også på enkeltkarakterniveau.
 

Disse to hopper er således 3/4-søskende og i BLUP sammenhæng meget sammenlignelige på grund af næsten ens kåringer og deres identiske køn og alder på kåringstidspunktet. Deres fædre Viðar og Darri har en total BLUP på henholdsvis 114 og 112 og derfor undrer det mig, at Valdís ender på en samlet BLUP på 115, hvorimod Vordís ender på 111. Ud fra en logisk forklaring synes jeg egentlig, at forskellen mellem deres BLUP-værdier burde være omkring 1, idet fædrenes BLUP forskel på 2, kombineret med den identiske mors BLUP giver en afstamningsbaseret BLUP med en forskel på 1. Med næsten identiske kåringer er det mærkeligt, at forskellen pludselig vokser til 4. Den eneste reelle forskel er kåringsåret på de to hopper, som BLUP beregningen principielt korrigerer for, men at det skulle kunne føre til så stor forskel er næsten ubegribeligt.

Når man graver længere ned i de to hoppers BLUP tal på de enkelte egenskaber, er der endnu flere ting, der forekommer mærkværdigt. Tallene i nedenstående skema er baseret på den seneste fællesnordiske BLUP fra 2003, der nu står i WorldFengur. Skemaet viser de to hoppers afstamningsbaserede BLUP, der er gennemsnittet af forældrenes BLUP-værdier afrundet til hele tal. Denne afstamningsbaserede BLUP bliver så sammenholdt med den offentliggjorte BLUP, hvor hoppernes individkåring er medregnet. Dermed kan man beregne, hvor meget kåringen har indvirket på den afstamningsbaserede BLUP og dette bliver så sammenholdt med de opnåede kåringskarakterer. Ingen af hopperne har bedømte afkom, hvorfor der ikke er nogen påvirkning af de endelige BLUP-værdier fra bedømte afkom.
 

Kommentarer og observationer:
A. Begge hopper har 7,5 for benkvalitet ved deres kåring. Vordís har en afstamningsbaseret BLUP-værdi på 94 og Váldis har tilsvarende 104 for denne egenskab. Man skulle synes, at når de fik samme kåringskarakter for denne egenskab, så ville deres BLUP-værdi for denne egenskab komme tættere på hinanden eller i det mindste trække i samme retning, men istedet falder Vordís med 2, mens Valdís beholder sin værdi på 104 uændret. Der sker fuldstændig det samme for tölt, hvor begge hopper har 8,0 og den afstamningsbaserede BLUP er henholdsvis 111 og 114 for Vordís og Valdís. Igen falder falder Vordís med 1, mens Valdís er uændret. Nu ved jeg godt, at BLUP-værdien for tölt også påvirkes af nogle af de andre karakterer f.eks. paskarakteren, men den er også identisk for de to hopper. Faktisk er deres rideegenskaber ens pånær for galop og sind, hvor Valdis har 8,0 for begge egenskaber og Vordís har henholdsvis 7,5 og 8,5.
B. Begge hopper har 8,0 for pas. Afstamningsbaseret BLUP for Vordís og Valdís er henholdsvis 113 og 114 altså meget tæt på hinanden. Her sker der det, at Vordís stiger med 2 til 115 og Valdís stiger med 3 til 117, Hvad kan forårsage, at Valdís får en større stigning end Vordís her, når de ligger ens på kåringskarakter og med kun 1 point i forskel på den afstamningsbaserede BLUP?
C. Begge hopper har 8,0 for vilje. Afstamningsbaseret BLUP for Vordís og Valdís er henholdsvis 112 og 115. Her sker der det at Vordís falder med 3 til 109 og Valdís stiger med 1 til 116, og det vel og mærke med samme kåringskarakter. Fuldstændig samme trend ses på form under rytter. Sådan som jeg har forstået det skal en hest med en høj afstamningsbaseret BLUP have en relativt høj bedømmelse for at opretholde sin BLUP-værdi, når kåringen indregnes, idet en høj BLUP er lig med en forventning om et godt resultat. Men det vi ser her er faktisk lige omvendt, idet den hest, der har den højeste afstamningsbaserede BLUP for disse egenskaber får en positiv korrektion for sit 8,0, hvorimod den, der har den laveste afstamningsbaserede BLUP og som jo således "overperformer" i forhold til den lavere forventning med sit 8,0, falder i BLUP, når kåringen indregnes.
D. Når man kigger på total BLUP-værdi har Vordís og Valdís en afstamningsbaseret BLUP-værdi på henholdsvis 111 og 112. Med næsten identiske totalkåringer opnået i samme alder ender Vordís uændret, hvorimod Valdís stiger med 3 til 115. Det er selvfølgelig en logisk konsekvens af bevægelserne på de enkelte egenskaber, men alligevel forekommer det ud fra en samlet betragtning ulogisk, at der er så stor forskel.
E. Her er der ikke tale om samme egenskab, men det er interessant at bemærke, at et 7-tal for Váldis for proportioner medfører et fald i BLUP-værdien på 1,  hvorimod Vordís med sit 7-tal for hove falder med 9 points.
F. Ligesom ved punkt E er der ikke tale om samme egenskab, men igen er det interessant at bemærke, at en karakter på 8,5 for benbevægelse hos Váldis medfører en stigning i BLUP-værdien på 10, hvorimod Vordís med sit 8,5 for sind kun stiger med 4 points.
G. Her kan man se nogle eksempler på, hvor forskellig korrektionen fra afstamningsbaseret BLUP til endelig BLUP, er for forskellige egenskaber, hvor hopperne har fået karakteren 7,5. Bemærk eksempelvis, at Vordís med 7,5 for hovede får en positiv korrektion fra 107 til 109, hvorimod hun med 7,5 for galop får en negativ korrektion fra en afstamningsbaseret BLUP på 108 til en endelig BLUP på 104.

Hvis man skal knytte en generel kommentar til ovenstående, så kan det undre, at Valdís på næsten alle egenskaber får en meget mere favorabel korrektion fra afstamningsbaseret BLUP til endelig BLUP, hvor kåringen er indregnet, på trods af at både totaler og mange enkeltkarakterer for bygning, rideegenskaber og gennemsnit er meget ens.

Det andet eksempel vedrører min egen avlshoppe Dögg 6180 frá Kirkjubæ og hendes søster Gígja 6495 frá Kirkjubæ, der i dag fortsat er i avlen på Kirkjubæ. Begge disse hopper er efter Rakel 4288 frá Kirkjubæ og er ligesom eksemplet ovenfor 3/4 søstre, idet deres fædre Hóla-Blesi og Elgur er halvbrødre. Begge hopper er kårede som 4-åringer i henholdsvis 1985 og 1986 og med samlede kåringsresultater, der ligger rimelig tæt med en total for Dögg og Gígja på henholdsvis 7,79 og 7,90. Nedenstående skema viser deres data, ligeledes baseret på 2003 BLUP tal fra WorldFengur. Da begge hopper har bedømte afkom er det kun muligt at sammenligne på total BLUP-værdier, hvortil der offentliggøres en afkomskorrektion.

Det, der er interessant ved ovenstående eksempel, er, at Dögg og Gígja har en afstamningsbaseret BLUP på henholdsvis 107 og 112, og at Dögg med sin totalkåring på 7,79 som 4-åring falder med 2 points til 105, hvorimod Gígjas BLUP er uændret 112, når hendes totalkåring på 7,90 ligeledes opnået som 4-åring indregnes. Det forekommer mærkeligt, at Gígja med sin 7,90 kåring opfylder den forventning til kåringsresultat som hendes afstamningsbaserede BLUP kræver, således at hendes BLUP forbliver uændret, hvorimod Dögg med sin kun 0,11 points lavere totalkåring skuffer i forhold til den ellers lavere forventning, som hendes afstamningsbaserede BLUP på 107 kræver, så hun falder 2 points.

Jeg er godt klar over, at BLUP beregninger er meget komplekse. Alligevel synes jeg, at de BLUP-værdier, der kommer ud af sådant et system bør kunne klare et check og en verificering ud fra en almindelig sund fornuft betragtning og efter min mening viser ovenstående eksempler, at dette klarer BLUP systemet ikke særligt imponerende. Eksemplerne illustrere også meget tydeligt, hvor svært det faktisk er at efterprøve om tallene og beregningerne hænger sammen. Ringe gennemskuelighed for brugerne bliver nemt en sovepude, der hindrer kritisk stillingtagen til rigtigheden af beregningerne.

Nye BLUP-værdier for 2003
De nye BLUP tal er netop offentligjort og for første gang er der tale om en internordisk BLUP, dog er heste kåret i Danmark, Norge og Sverige før 1994 ikke medregnet. Det er selvfølgelig et fremskridt, at vi endelig er begyndt at have samme BLUP tal på Island og i resten af Norden, men der er også nogle problemer i dette, som jeg gerne vil påpege.

For det første kan Danmark, Norge og Sverige ikke leve med at heste kåret før 1994 medregnes som ukårede. I flere af landende tildeles der bedækningstilladelser til unghingste baseret på BLUP-værdier, og så kan det ikke nytte at bruge den nye internordiske kørsel. Hvis en unghingst har en forælder, der er kåret før 1994 kan det have en betydelig effekt, at denne forælders kåring ikke er medregnet. Derfor vil man fortsat, ligesom tidligere være nødt til at lave en kørsel, hvor alle heste kåret i Norden medregnes, og så melder problemet sig omkring WorldFengur. Hvilken BLUP-værdi skal fremgå i WorldFengur for en hest kåret i Danmark i 1993? Den nye islandske kørsel, som allerede nu er at se i WorldFengur, hvor hestens egen kåring ikke tæller med eller den BLUP-værdi, der fremkommer i den separate nordiske kørsel, hvor alle hestes kåringer er medregnet? Umiddelbart kan jeg ikke se det rimelige og rigtige i, at den værdi, der står i WorldFengur for heste kåret udenfor Island før 1993 er beregnet som om hesten ikke var kåret. Det vil være en klar forringelse for udenlandske brugere og ligeledes svække WorldFengur som en mulig central database for alle islandske heste i verden.

Et andet problem er, om der er lavet en korrekt korrektion for kåringsniveauerne mellem de enkelte lande. Nu ved jeg godt, at jeg gør mig vældig upopulær hos mange svenske hestefolk, men der har efter min vurdering været et noget mildere kåringsniveau i Sverige de sidste 5-10 år end i resten af Norden. Dette kan bl.a. ses ved, at de svenske avlsheste ved VM ofte falder markant i kåringsresultat i forhold til deres hjemlige svenske kåring, hvilket også var tydeligt ved VM i 2003, hvor heste kåret i Sverige og Tyskland var dem der faldt mest. Jeg synes faktisk, at Sverige er det land udenfor Island, der har haft den største avlsfremgang i de senere år, men den del af fremgangen, der skyldes deres mildere kåringsniveau er selvfølgelig ikke en reel avlsfremgang, og den bør man vel korrigere for i en internordisk BLUP.

Er BLUP systemet i stand til at korrigere for det noget mildere svenske bedømmelsesniveau? Ved et foredrag i Danmark for nogle år siden fortalte Þorvaldur Árnason, at BLUP beregningen var i stand til at korrigere for kåringsår og kåringsland. Jeg skal ærligt erkende, at jeg ikke aner, hvordan man beregner en korrektion for kåringsland i BLUP systemet. Men ud fra almindelig sund fornuft har jeg umiddelbart svært ved at forstille mig, at man undgår at basere en sådan landekorrektion på en kombination af statistik og nogle mere eller mindre erfaringsbaserede og estimerede forudsætninger. Her kunne man måske synes, at der er et uheldigt personsammenfald, idet den samme person, som er ansvarlig  for BLUP beregningerne, har været en af de mest brugte kåringsdommere i Sverige gennem mange år. Uanset hvor gode hensigter man end måtte have, så er det altså meget svært at forholde sig kritisk og objektivt til egne præstationer. Det er i alle fald tankevækkende, så højt mange af de svenske avlshingste ligger på de nye BLUP lister.

Hvis man på Island kan leve med, at BLUP tallene på Island bliver påvirket af det svenske kåringsniveau, hvorfor så ikke en gang for alle tage alle kåringer med, så vi i det mindste har et sammenligneligt og entydigt materiale og de enkelte avlsforeninger ikke skal bruge ekstra penge på separate BLUP kørsler, der inkluderer kåringer på alle heste.

Med ovenstående illustration af usikkerheden i BLUP, håber jeg at have givet stof til eftertanke både til avlere og til det officielle avlssystem.

Rolf Olsen