BLUP nok engang

Da jeg sagde ja til at skrive denne klumme til Tölt, var det med den tilføjelse, at jeg ikke lige havde en oplagt emne at skrive om denne gang. Så da DI-A for nogle få dage siden offentliggjorde deres forslag til ændring af stambogsreglement gjorde det min opgave meget lettere, idet jeg nu kunne trække en af mine ”gamle travere af stald” igen. Jeg er derfor nok nødt til at bede mangeårige DI-medlemmer om lidt ekstra overbærenhed, nu hvor jeg endnu engang belemrer dem med et BLUP-kritisk indlæg her i Tölt.

DI-A foreslår, at unghingste på 3-4 år fremover skal tildeles begrænsede bedækningstilladelser baseret på deres BLUP og et minimumskrav på 7,95 for bygning. En BLUP på min. 110 udløser således 2 bedækninger og en BLUP på min. 115 udløser 4 bedækninger. Personligt synes jeg egentlig, at tiden er kommet til helt at fjerne disse begrænsede bedækningstilladelser, men da DI-A nu vælger at fastholde denne mulighed, vil jeg gerne argumentere for, at den valgte model, hvor BLUP er det eneste krav, man stiller til unghingstens baggrund, er helt urimelig og uhensigtsmæssig.

Jeg har gennem mange år argumenteret for, at vi aldrig må lade nogen som helst selektionskriterier i vores avl være baseret på BLUP alene, men at vi af hensyn til dansk avl, er nødt til at sideordne gode individkåringer med høj BLUP. Selvom tildeling af bedækningstilladelser for unghingste måske ikke er et område af vital betydning for vores avl, så ligger der alligevel en betydelig signalværdi fra DI-A i at sige, at kun BLUP og ikke høj individkåring tillægges betydning her.

Sådan som BLUP fungerer i dag, vil en hest med god afstamning, importeret fra Island eller efter forældre, der er importeret fra Island relativt nyligt, i langt de fleste tilfælde have en væsentligt bedre BLUP end en hest efter danskfødte forældre eller forældre, der har været i Danmark i mange år. Dette skyldes bl.a. at et ældre avlsdyr, der har været i Danmark i mange år næsten uanset resultaterne altid vil have en relativt lav BLUP, da den årlige reduktion i BLUP på 0,8 points (pga. den automatisk indregnede avlsfremgang) vil have trukket dem ned gennem mange år. For en hingst vil den ofte, selv med mange kårede afkom, over tid begynde at falde i BLUP, da vi bl.a. stadig kårer relativt få heste i Danmark. For hopper er det helt umuligt at modvirke dels den løbende årlige nedadgående regulering og dels en eventuel afstamningsmæssig lav BLUP uanset, hvor godt den avler, idet den af naturlige årsager ingen mulighed har for at få så mange kårede afkom, at det har så stor vægt, at det virkelig flytter BLUP værdien. Som konkret eksempel kan jeg nævne Danmarks fire eliteafkomskårede avlshopper:

Alle hopperne er efter fædre, der har ærespræmie for afkom i Island. Tre af mødrene er kårede og dertil kommer, at en af hopperne har en mor, der er afkomskåret med ærespræmie for afkom i Island, to har en mormor med ærespræmie og den sidste har en oldefar med ærespræmie. Alle fire hopper er godt individkårede med totaler fra 7,97 til 8,13. Der er altså her tale om nogle af landets bedste avlshopper, som både afstamnings- og individkåringsmæssigt har baggrunden i orden. Tre af disse fire hopper er stadig aktive i avlen. Med DI-A’s nu foreslåede regler vil de imidlertid skulle bruges til hingste med meget høj BLUP for, at deres sønner kan komme i betragtning til 4 bedækninger som unghingst, da deres egen BLUP trækker dem ned. Kravet på 110 i BLUP for tildeling af 2 bedækninger er selvfølgelig mere overkommeligt, men lige netop hopper afkomskåret i eliteklasse burde vel være selvskrevne til at have de bedst mulige betingelser for deres afkom.

Til sammenligning har jeg checket lidt i WorldFengur blandt Orri-døtre og fandt denne hoppe; Trú frá Kálfholti (IS2000286563) efter en 1. præmie mor. Hun er kåret tre gange som 4-, 6- og 7-årig med resultater fra 7,55 i total, stigende til 7,67 ved den seneste kåring. Hun har ikke ved en eneste af sine kåringer nået over 7,5 for hverken tölt, trav eller pas, men har alligevel en BLUP på 113, altså betydeligt bedre end de fire ovennævnte eliteklassehopper. En dansk ejer af denne hoppe vil således være bedre stillet end ejerne af de fire ovenfor nævnte eliteklassehopper, når det gælder tildeling af begrænsede bedækningstilladelser for unghingste.

Man kan selvfølgelig anføre, at ejere af kårede hopper med lav BLUP, så blot kan vælge at bruge hingste med høj BLUP. Men her synes jeg, at man sætter nogle irriterende begrænsninger for avlerne i deres valg af hingst og samtidig kan jeg ikke se det rimelige i, at avlere, der satser på højt kårede avlsdyr efter heste, der har stået i Danmark i mange år, skal være dårligere stillet end avlere, der satser på avlsdyr af relativt nyimporteret afstamning.

Islænderavlen i Danmark har altid haft en udfordring med en relativt lav kåringsfrekvens, og vi har som avlsforbund en kæmpe interesse i at få kåret så mange heste som muligt, hvilket i parentes bemærket faktisk også vil øge både brugbarheden og sikkerheden af BLUP tallene. Derfor skal vi sikre, at dem der ofrer tid, penge og ressourcer på at få deres heste godt kåret, bliver rigtig godt behandlet og får nogle mærkbare fordele. Her er det ikke særligt hensigtsmæssigt, hvis nogle avlere bliver ringere stillet end andre avlere med tilsvarende højt kårede heste pga. noget så usikkert som BLUP. Det vil alt andet lige være hæmmende for interessen for at få sin hest kåret.

Rolf Olsen