Lad os få gang i avlsdebatten

Dette indlæg er et forsøg på at sætte gang i en debat om avlsrelaterede emner i TÖLT - blandt andet med det formål at sikre flest mulige input fra medlemmerne til DI-A's bestyrelse. Dette er dermed også en opfordring til DI-A's bestyrelse om at satse på en lidt større revision af vores stambogsreglement i 2003, istedet for de mange løbende småjusteringer, som kan være svære for medlemmerne at følge med i. Nedenfor er diskuteret og kommenteret diverse emner, som jeg finder relevante i avlsdebatten. Nogle vil måske finde en del af forslagene provokerende, urimelige eller uhensigtsmæssige, eller at der mangler et centralt emne, men så skriv et indlæg og lad os få en rask debat, forhåbentlig i en sober tone og med det udgangspunkt, at vi alle har det fælles mål at forbedre avlen af islandske heste i Danmark.

Status dansk kårede heste 2002
I 2002 er der ialt fuldkåret 129 heste, når der efter bedste evne er korrigeret for heste, der er kåret flere gange i løbet af året. Af disse er 52% eller totalt 67 heste danskfødte, heraf 50 hopper, 12 hingste og 5 vallakker. Hvis man ser på, at årgangene i perioden 1995-1997 i gennemsnit var på 1.254 føl giver det en kåringsprocent i 2002 på 5,3% af en årgang. Det er ikke for at være lyseslukker, men det er altså ikke et imponerende tal og det på trods af en ihærdig indsats fra DI-A's side for at øge professionalismen og prestigen omkring kåringerne ved eksempelvis at uddele præmier og pokaler for de bedste avlsdyr. Kigger vi på tophestene, er der kåret 23 heste med 1. præmie i 2002, hvoraf 6 er danskfødte, 16 islandskfødte og 1 norskfødt. Når vi ser på tophestene er den danskfødte andel altså 26% og fordeler sig på 3 hingste, 2 hopper og 1 vallak.

1 ud af 200 danskfødte føl bliver kåret med 1. præmie
Nu skal man selvfølgelig være varsom med procenter, når der er tale om relativt få kårede individer, men det er alligevel tankevækkende, at vi med 6 danskfødte 1. præmie heste taler om, at ½% af en årgang eller rettere sagt 1 ud af hver 200 føl har en kvalitet på 1. præmie niveau. Nu har jeg desværre kun overværet kåringen på Hedeland i år, så jeg vil være varsom med de store konklusioner, men det ser umiddelbart ud til at trenden fra Island  med væsentligt højere bygningsbedømmelser er begyndt at slå igennem også i Danmark. Vi har ihvertfald set flere heste i 2002 med meget høj bedømmelse for bygning, end vi har set i de foregående år. På positiv siden må noteres, at der er givet mange gode töltkarakterer i 2002, så det virker som om, vi er på rette vej der.

Hvordan får vi kåret flere heste i Danmark?
Dette spørgsmål har været meget diskuteret gennem alle årene og der findes tydeligvis ikke noget nemt svar. Det basale problem er formentlig, at det er ekstremt dyrt at få kåret sine heste i dag, da det ofte kræver adskillige måneders træning hos en professionel berider. Bliver eksempelvis en hoppe så ikke kåret med over 7,60-7,70 vil det næppe øge dens markedsværdi ret meget, sammenlignet med en ukåret hoppe. Dette gælder desværre også for markedsværdien på dens afkom. Nogle har den anskuelse, at der simpelthen ikke produceres flere kvalitetsheste i Danmark, end dem der bliver kåret i dag - en egentlig deprimerende anskuelse, som jeg ikke er enig i, men omvendt heller ikke kan afvise. Hvis denne holdning står til troende, så ligger kun de bedste 4% af populationen over et gennemsnit på 7,50.

På prestigeområdet er vi vel efterhånden meget godt kørende med de mange pokaler, der uddeles til årets bedste heste og avlere. Man kunne udvide det endnu mere ved eksempelvis på DI's hjemmeside at have en liste over samtlige afkomskårede hopper samt hopper kåret over 7,75 i Danmark med anførelse af kåring, afstamning samt adresser og telefonnumre på ejerne, så købere kan henvende sig direkte. Man kunne også starte en serie i TÖLT med månedens avlshest. Serien skal være forbeholdt danskfødte 1. præmieheste samt afkomskårede heste og der bringes så en hel side med et godt billede og et lille interview med ejerne, hvor de får mulighed for at fortælle lidt om hesten, dens afstamning, og de fremtidige planer om kåring, konkurrencer, ifoling m.m.

Med en særlig "guldrandet" DI-salgsliste, hvor kun heste, der enten er individkårede over eksempelvis 7,50 eller 7,75, eller har to kårede forældre på et vist niveau, får lov til at stå, kunne DI signalere sin støtte til avlere, der kårer deres heste og samtidig sikre, at der er konkrete fordele for avlere med kårede heste.

Omkring oplysning til medlemmerne kunne man forestille sig en velkomstbrev fra DI-A til alle nye medlemmer, med en generel beskrivelse af og lidt reklame for vores kåringssystem, samt nogle gode tommelfingerregler. Disse kunne være, at DI anbefaler, at man udelukkende bruger 5-gænger hingste med minimum 8,0 for tölt og 4-gænger hingste med minimum 8,5 for tölt, og at der er større sikkerhed for kvalitet med heste, hvor begge forældre er kårede.

Ovenstående forslag vil nok kunne trække nogle nøk i den rigtige retning, men vi skal ikke skyde os selv blår i øjnene og tro, at dette er tilstrækkeligt. Tilbage står desværre stadigvæk det helt centrale spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at de avlere, der kårer deres heste, også føler, at de får valuta for deres betragtelige investering. Nedsættelse af kåringsgebyrer kunne være et skridt i den rigtige retning, omend det ikke vil medføre en dramatisk reduktion i omkostningerne i.f.m. kåring af en hest, og derfor næppe vil have nogen stor effekt.

Hingstekåring på Sjælland - hvorfor ikke?
Den nuværende bestyrelse skal ikke klandres for den helt urimelige skævvridning af vores kåringer mht. geografisk placering, som man har set i over 10 år nu. Men man kan med rette kritisere, at der ikke tilsyneladende er tegn på, at man vil gøre op med denne skævvridning og leve op til sin forpligtelse til at være en landsdækkende organisation.  Det er mig en gåde, hvordan vi har bragt os i en situation, hvor forårets hingstekåring pr. automatik bliver placeret i Jylland. Det er ikke svært at forestille sig reaktionen, hvis DM pr. automatik altid var på Hedeland?

Hingstekåringen er årets mest attraktive kåring, både mht. hestekvalitet, tilskuerinteresse og dermed reklameværdi for avlerne. De sjællandske avlere mister dermed en markedsføringsmulighed af de helt store, ligesom avlsinteressen på Sjælland ikke får den stimulans og det input, som er nødvendigt og rimeligt. Storebæltsbroen har naturligvis gjort det lettere at tage turen til Jylland, men det ændrer ikke ved, at det stadigvæk er dyrt med broafgift og hotelværelse, hvis man hver gang skal afsted til Herning. Det er derfor oplagt, at dette arrangement skal fordeles mellem landsdelene på skift. Argumenterne for ikke at lægge en hingstekåring på Hedeland er simpelthen for svage. Hvem siger, at man per definition skal lægge årets første kåring i det ofte kolde blæsende april istedet for 3 uger senere i starten eller midten af maj? Hvorfor kan man ikke sætte et maksimum på 80-90 tilmeldte heste efter først til mølle princippet? En stor del af de jyske hopper vil formentlig alligevel planlægge efter at vente til den næste kåring, der ligger i Jylland. Man kunne måske endda få en mere jævn fordeling mellem de to forårskåringer, end man ser i dag, hvor Hedeland kåringen i maj/juni ofte er tyndt besat, fordi mange sjællandske heste tager til årets første kåring. Den nylige pasverdensrekord på Hedeland vidner vel om, at banerne er i en absolut acceptabel stand.

Men egentlig burde det være overflødigt at skulle argumentere for at lægge hingstekåringen på Sjælland hvert andet år- det er DI-A's pligt at sørge for en rimelig geografisk fordeling af arrangementerne og det lever man simpelthen ikke op til.

Fuldkåring af 4-års hingste
Man kan på DI's hjemmeside læse i referatet fra det seneste DI-A bestyrelsesmøde (af 24. juni 2002), at man diskuterer dette emne i bestyrelsen, og at der ikke er enighed om sagen. Der er nok ingen tvivl om der er økonomiske interesser bag ved ønsket om tilladelse til at kåre 4-års hingste, selvom man også hører argumentet, at vi får en hurtigere avlsfremgang, hvis de gode unghingste får lov at bedække mere i en tidlig alder.

Argumenterne man hører fra islandsk side er gode og valide. De anfører, at man i en 4-års hingst bedre ser dens reelle egenskaber, fordi den ikke er blevet miljøpåvirket af en dygtig rytter gennem 2-3 år, samt at de fleste store avlshingste på Island har opnået gode kåringer som 4- eller 5-åringer. Endelig er det en værdifuld egenskab for en avlshest, at den er hurtig og nem at tilride og hurtigt viser sit bedste, idet avleren så vil skulle bruge færre ressourcer på at gøre afkommene salgsklare som rideheste.

Omvendt må man sige, at en unghest på Island p.g.a. sin opvækst har en helt anden muskulatur og smidighed end en danskfødt unghest, der ofte går i små og flade folde. Dette taler for, at en danskfødt unghest er senere udviklet end en islandsk født.

Personligt synes jeg, at der er gode argumenter både for og imod og jeg er på ingen måde religiøs omkring dette emne, men når jeg summer det hele op, så mener jeg ikke, at vi skal begynde at fuldkåre 4-års hingste i Danmark. Jeg tror de fleste vil give mig ret i, at man tilrider og træner en 4-års hest på vidt forskellig måde, hvis man skal fremstille den til kåring, end hvis man tilrider den med sigte på at fuldkåre den året efter som 5-åring. Hvem kunne finde på at arbejde meget med passen på en 4-åring hvis den først skal kåres året efter? Der er næppe tvivl om, at der vil være mere fokus på at træne det grundliggende og tölten og lade passen være i fred, når den ikke skal frem som 4-åring ligesom der ikke vil være noget væsentligt incitament til at starte tilridningen som 3½-åring i november/december for at sikre sig, at den er klar til kåringen.

På Island diskuterede man for en del år siden, om man kunne undlade at bedømme pas på  4-åringer, men de fleste var dog enige om at rytterne/hingsteejerne ville vise det alligevel, fordi der er en efterspørgsel fra hoppeejernes side for at vide mest muligt om, hvad hesten indeholder. Vi skal passe på, at vi ikke laver nogle strukturer, hvor ønsket om prestige og penge skaber incitament til at forcere og overdrive træningen af 4-års hingste.

Man har ofte set de talentfulde 4-års hingste på Landsmót være virkelig flotte de første dage, for så virkelig at se slidte ud de sidste dage af stævnet og der er jo altså en del eksempler på meget talentfulde 4-års hingste, som aldrig er blevet bedre end de var som 4-års, da de simpelthen har fået et knæk af den store belastning. Ydermere kan det anføres, at i en tid, hvor DI gerne vil signalere fokus på horsemanship, burde det være en relativ nem beslutning at tage.

Selektion af hingste og bedækningstilladelser for unghingste
Hvordan får vi forbedret kvaliteten på hestene i Danmark yderligere?
Her skriver DI-A i førnævnte bestyrelsesreferat, at man gerne vil øge brugen af unghingste med meget god afstamning. Jeg tror ikke, det vil have nogen nævneværdig positiv effekt. Godt nok vil nogle af de gode hingste komme tidligere igang med deres avlskarriere, men det vil delvis opvejes af, at der uden tvivl vil være nogle unghingste, som ikke viser sig at leve op til forventningerne, som så når at få en del afkom. Vi har da også i de senere år set adskillige lovende 4-års unghingste, der bare aldrig mødte til kåring som 5-års, så måske en statistik på hvordan det senere er gået de 3- og 4-års hingste, der fik bedækningstilladelse ville være på sin plads.

I 1970'erne så vi flere eksempler, hvor godt byggede unghingste fik fri bedækningstilladelse for senere at skuffe fælt eller ligefrem blive afkårede. Islands før så totalt dominerende avlsområde Skagafjord har oplevet et fald i kvaliteten eller måske rettere sagt en tabt førerposition i forhold til Sydlandet gennem de sidste 10-15 år. Der er naturligvis flere årsager til dette, men en ofte fremført årsag er Skagafjord-avlernes overdrevne brug af ukårede unghingste på bekostning af godt fuldkårede hingste. Disse eksempler vidner om, at denne praksis så absolut også har en bagside. Nu skriver bestyrelsen, at man overvejer op til 8 bedækninger til unghingste, så det er selvfølgelig ikke en dramatisk ændring, men alligevel et skridt i en forkert eller måske rettere sagt overflødig retning. Jeg mener, at den nuværende ordning med maksimalt 4 bedækninger pr. år for 3- og 4-års hingste er tilpas - vi skal altså se rideegenskaberne, før vi for alvor slipper dem fri i avlen uanset forældrenes kåringer og en høj afstamningsbaseret BLUP. Men kriterierne for tildeling af disse bedækninger kunne nok trænge til en opdatering baseret på nogle uhensigtsmæssige eksempler, vi har set i praksis.

Den største udfordring ligger efter min mening i de 20% af vores bedækninger, der går til hingste med under 10 bedækninger pr. år eller hvis man er lidt mere aggressiv; de 38%, der går til hingste med under 15 bedækninger pr. år. Nuvel, der findes en del gode hingste i denne gruppe, der fortjener større opmærksomhed end de får, men der findes også mange middelgode eller dårlige hingste i denne gruppe, som alligevel får lov til at sætte et alt for stort fingeraftryk i avlen. Den sidstnævnte gruppe hingste kan efter min mening opdeles i tre grupper. Hingste, der efter mange år i avlen næsten intet som helst har præsteret og dermed ikke bidrager til nogen som helst avlsfremgang. Hingste, der som individer lige er krøbet op over grænsen på 7,75, som nok må vurderes til ikke at være tidssvarende længere. Og til sidst hingste med en töltkarakter på 7,5, som må vurderes som værende for lavt til at være brugbar som avlshingst.

Jeg har selv foreslået afskaffelsen af obligatorisk afkomskåring tilbage i midten af 90'erne og dengang havde jeg nok en måske naiv tro på, at markedskræfterne selv gjorde de mindre gode hingste overflødige. Det gør de selvfølgelig også i en hvis udstrækning, men ovenstående procenter viser dog, at der stadig fødes mange føl i Danmark efter hingste, der ikke er tilstrækkeligt avlsforbedrende og dermed ingen berettigelse har.

Vi skulle overveje igen at genindføre, at en bedækningstilladelse kun gælder i 8 år fra opnåelse af kravet til fuldkåring og derefter skal der så præsteres en eller anden form for vurdering af om hingsten har fortsat berettigelse som avlshingst. Nu vil mange sikkert råbe BLUP, men det mener jeg vil have et alt for vilkårligt præg og man kunne sagtens risikere at stå i en situation, hvor en hingst med en god afstamning og individkåring, vil stå sig bedre ved, at der næsten ikke er kåret nogle afkom efter ham end den, der har fået kåret en hel stribe, hvor der naturligvis også er nogle dårlige afkom imellem. En afkomsvurderingskommite var også en mulighed, men med kendskab til DI og den polemik, der hurtigt ville komme omkring en sådan kommites sammensætning og vurderinger, vil jeg nok foretrække noget mere objektivt konstaterbart. Man kunne eksempelvis forestille sig, at en hingst kan vælge mellem at blive afkomskåret efter de nuværende regler eller alternativt skal præstere et antal afkom kåret over 7,50 baseret på en fast procentdel af hingstens rideklare afkom (afkom i alderen 5-7 år). Opfyldes disse krav ikke har hingsten kun ret til 1 hoppe pr. år derefter. Reglerne bør også gælde for importerede afkomskårede hingste, da det kun er rimeligt, at de viser, hvad de kan præstere på et grundlag, der er sammenligneligt med det de øvrige hingste i landet lever under.

Omkring grænsen for fri bedækningstilladelse for individkårede hingste kunne man forestille sig en grænse på 7,85-7,90 for 5 års hingste og 7,95-8,00 for 6 år og ældre hingste.

Hvor kommer hesten fra og hvad må den hedde?
På Island har man her i år ændret reglerne for navngivning af heste, således at hestens fornavn nu skal være et originalt islandsk navn. Det virker umiddelbart som en rigtig god ide, at det nu er slut med hestenavne som Tyson, Arafat, Hansen og Subaru-Brunn. Det er bare ærgeligt, at denne opstramning er kombineret med en liberalisering af reglerne om, at hestens efternavn skal være geografisk baseret, d.v.s. enten bestående af fødegårdens navn eller navnet på byen, som avleren bor i. Det er nu muligt at vælge et konstrueret navn værende alt fra et firmanavn til en internet domænenavn eller noget helt tredje, man nu måtte finde på - alt sammen i markedsføringens hellige navn.

Nu ved jeg godt, at jeg stikker hovedet ind i et hvepsebo - men man fristes til at sige, at islændingene bare kunne skæve til Danmark for at se, hvor galt det kan gå med den slags liberale regler. Jeg har altid syntes, at det var en misforståelse af en meget væsentlig del af vores hestes navngivningskultur og tradition, at nogle avlere kalder deres stutterier for islandsk klingende navne gående fra rent konstruerede navne til direkte kopierede navne på islandske stutterier - endda ofte i tilfælde, hvor de bor på en gård med et pænt dansk gårdnavn. Nu lever vi jo i et frit land, så man kunne selvfølgelig argumentere for, at dette er folks egen sag, men når vi nu gør en så ihærdig indsats for at holde traditionen med fornavnet i hævd, hvorfor så denne liberale indstilling til efternavnet? Der har været en stigende tendens til disse islandsk klingende stutterinavne gennem de seneste 5-10 år og senest er der dukket stutterier op, som kalder sig henholdsvis navnet på sit islandske "moderstutteri" med tilføjelsen DK og sit pæne danske gårdnavn forlænget med islandske "staðir". Der ligger ikke noget som helst jantelov eller nidkærhed bagved denne kritik, men hvor er det ærgeligt, at folk ikke vælger et dansk navn. Dette primært af respekt for navngivningstraditionen, men også så kommende hestekøbere, der ikke nødvendigvis er opmærksomme på om et registreringsnummer starter med DK eller ej, kan se, om det er en danskfødt eller islandsk født hest, de kigger på eller om det er danskfødte eller islandskfødte heste, der står i stamtavlen på en konkret hest. Endelig er det vel også vigtigt, at æren for en hests eventuelle resultater på internationalt plan ikke risikerer at tilfalde Island, men gør reklame for dansk avl.

Jeg vil derfor foreslå, at vi i Danmark går den modsatte retning af Island og indfører krav til geografisk baseret efternavn. For dem, der er startet, kan man selvfølgelig ikke lovgive med tilbagevirkende kraft, men man kunne jo indføre en "amnesti", hvor avlerne kan korrigere deres hestes efternavne gratis i en rimelig periode efter reglens ikrafttræden samt kræve, at såfremt hestene fremover navngives med et islandsk klingende efternavn, så skal der tilføjes "Stutteri" foran, så det mere tydeligt fremgår, at der er tale om en danskfødt hest.

Bedømmelse af sind
Denne egenskab, som er en af de væsentligste ved vores heste i det hele taget, er samtidig nok den sværeste egenskab at bedømme i vores nuværende kåringssystem. På Island har man taget konsekvensen og slået vilje og sind karakteren sammen, samtidig med at man åbent erkender, at den nye vilje/sind karakter stort set er identisk med den gamle rene viljekarakter. Meget tyder på, at denne sammenlægning af vilje og sind karakteren også vil blive gennemført i Danmark og FEIF i løbet af relativ kort tid.

Men skal vi så bare opgive at vurdere denne centrale egenskab? At etablere obligatorisk fællestræning á la i gamle dage må betragtes som fuldstændig urealistisk i dag, men måske en frivillig ordning kunne etableres. Her er ihvertfald et konkret forslag, som der måske kunne brygges videre på:

DI-A tilbyder hvert år i efteråret en 14 dages sind vurdering af godkendte avlshingste på ren frivillig basis til at starte med. 15-20 hingste samles et sted og rides og håndteres igennem to uger af to udenlandske beridere, der hyres til lejligheden. Sammen med en kåringsdommer, der skal deltage i arbejdet og omgangen med hestene 2-3 gange i 2-ugers forløbet, skal dette så munde ud i både en karaktergivning og en skriftlig beskrivelse af hestens sind, både som ridehest og i almindelig omgang i stald og fold. De udenlandske beridere burde tilsikre en tilstrækkelig uafhængighed fra danske interesser, ligesom kåringsdommeren gerne skulle tilsikre kontinuitet i karaktergivning og vurderingskriterier fra år til år. Hingstene bør møde i almindelig ridetræning, men der er intet krav til, at de er i topform, da det er sindet, der er fokus på. Et sådant forløb vil selvfølgelig ikke være en 100% løsning, men vil dog være en meget markant forøgelse af kvaliteten i vurderingen af en avlshingsts sind. Hvis der er 15-20 hingste med i forløbet skulle omkostningen gerne kunne holdes på mellem 3.000 og 4.000 kr. for den enkelte hingsteejer. Man kunne så håbe, at hoppeejerne ville efterspørge resultaterne fra denne test i så stort omfang, at hingsteejerne er nødt til at betragte det som en forudsætning for overhovedet at tiltrække hopper.

God markedsføringsskik for hingsteannoncer
Nu stikker jeg igen hovedet ind i det berømte hvepsebo, men synes efterhånden, at det er på plads med nogle basale retningslinier for god markedsføringsskik for hingste indenfor DI. Naturligvis er de fleste annoncer af en acceptabel standard, men vi ser også en række mere eller mindre tvivlsomme oplysninger, som det kræver en del forhåndsviden at opfange. Eksempler er, at der kombineres højest opnåede enkeltkarakter for hver enkelt egenskab fra flere forskellige individkåringer. Princippet burde være, at man offentliggør den række enkeltkarakterer, der svarer til det anførte højest opnåede gennemsnit for bygning og rideegenskaber. Anførelse af opnåede enkeltkarakterer fra andre kåringer må være anført eksplicit og seperat fra ovenstående karakterrække. Et andet eksempel er afkomskåringsdomsord, der er oversat overdrevent positivt, med udeladelse eller omformulering af negative eller modererende udtryk, eller angivelse af gamle BLUP tal, der bekvemmeligvis er højere end det senest offentliggjorte. Omregning af gamle kåringer til nyere kåringsvægte bør også være minimum med anførelse af både oprindeligt og nyt gennemsnit, samt eksplicit angivelse af at der er foretaget omregning og med hvilke vægte. Jeg synes, at vi i første omgang skal starte med et fornuftigt regelsæt, og så se om det har den ønskede effekt, før vi begynder at tale om sanktioner m.m.

Afslutning
Jeg har nu tilladt mig den luksus at kaste en masse meget forskellige bolde i luften, og jeg vil gerne endnu engang opfordre medlemmerne til at gribe nogle af disse bolde, og så skrive et indlæg til TÖLT om emnet. GOD DEBAT!

Rolf Olsen