Skrevet i 2003:

Gå til oversigt over alle artikler om hesteavl

Gå til forsiden af www.ishest.dk

Avlshestene ved VM 2003

Årets VM bød på virkelig mange gode avlsheste og ligeledes adskillige stjerner af meget høj standard. Da jeg ikke har overværet en VM kåring siden Vilhelmsborg i 1989 skal jeg ikke forsøge at gøre mig klog på udviklingen siden sidste VM, men blot konstatere at standarden var god og at alle lande viste gode heste. At vi "som sædvanligt" oplevede, at en del heste fik en lavere kåring end fra hjemlandet vender jeg tilbage til i slutningen af artiklen.

5-års hingste
Her kan vi kippe med flaget og glæde os over guld til danske Póstur fra Dalur – flot, flot flot! Postur opnåede en bedømmelse på 7,98-8,18=8,10 og faldt dermed 0,07 points for både bygning og rideegenskaber i forhold til kåringen i Herning i april. Póstur gik meget flot, men travet var mere usikkert end tidligere og det var her, at han mistede et halvt point, hvilket han også gjorde for galoppen. Han holdt dog sine 9-taller for tölt, vilje/sind og form og hævede også sin arbejdstölt og skridt til 9,0. Póstur er som nævnt i sidste nummer af tölt efter töltverdensmesteren fra 1999 Fengur frá Íbishóli og Drift frá Þúfu. Fengur var også bedste hingst i 5-års klassen ved VM 1997, så Póstur går her i sin berømte fars fodspor. Póstur´s adelsmærke er hans flotte, rummelige tölt, hans vilje og flotte holdning under rytter.

Nr. 2 i klassen var Orri-sønnen Lykill frá Blesastöðum, der repræsenterede Island. Lykill står i Tyskland og har herboende Vákur frá Brattholti som morfar. Lykill er udtaget for Island baseret på sin FEIF kåring opnået i Tyskland på totalt 8,30. Ved VM opnåede Lykill bedømmelsen 7,93-8,14=8,06 og faldt således betragteligt. Retfærdigvis må man dog sige, at Lykill virkede i underkanten m.h.t. foderstand, så måske var han ikke helt i topform. Lykill er 5-gænger med gode bevægelser og rummelighed, men manglede måske lidt mere samling og form.

Tredje hest i gruppen var svenske Þrymur från Järsta efter Mökkur frá Varmalæk, der nu gennem en årrække har været en af de mest populære og succesfulde hingste i Sverige både som avls- og konkurrencehest. Þrymur fik bedømmelsen 7,95-8,05=8,00 og har rummelige og taktfaste gangarter og god vilje.

Resten af gruppen bestod af fire hingste med en totalbedømmelse på 7,90-7,99 og der er således tale om en god og ensartet gruppe lovende hingste, der alle har mulighed for at forbedre sig i de kommende år. Detaljerne for klassens tre bedste heste er:

1.  DK1998107009 Póstur fra Dalur, Danmark, Farve: 2200 Brun uden aftegn
Avler: Finnbogi Gunnlaugsson        Heste ejer: Stutteri Dalur
F: IS1992157686 Fengur fra Íbishóli                  M: IS1989284558 Drift fra Þúfu
Ff: IS1974157001 Fáfnir fra Fagranesi               Mf: IS1985186005 Piltur fra Sperðli
Fm: IS1984257076 Gnótt fra Ytra-Skörðugili      Mm: IS1986284552 Bylgja fra Þúfu
Mål: 138 - 127 - 132 - 64 - 143 - 37 - 48 - 44 - 6,2 - 28,5 - 17,5
Bygning: 8,0 - 8,5 - 8,0 - 8,0 - 7,5 - 7,5 - 8,0 - 7,0 = 7,98  
Rideegenskaber: 9,0 - 7,5 - 5,0 - 8,5 - 9,0 - 9,0 - 9,0 = 8,18
Total karakter: 8,10    Arbejdstempo Tölt: 9,0 Arbejds galop: 8,0
Rytter: Jóhann Skúlason

2.  IS1998187942 Lykill frá Blesastöðum 1A, Island, Farve: 1500 Rød uden aftegn
Avler: Magnús Trausti Svavarsson        Heste ejer: Uli Reber
F: IS1986186055 Orri fra Þúfu                          M: IS1992287943 Raun fra Húsatóftum
Ff: IS1982151001 Otur fra Sauðárkróki             Mf: IS1987188500 Vákur fra Brattholti
Fm: IS1983284555 Dama fra Þúfu                    Mm: IS1984287021 Bryðja fra Húsatóftum
Mål: 135 - 129 - 135 - 59 - 141 - 38 - 44 - 41 - 6,3 - 28,5 - 18,0
Bygning: 7,5 - 8,0 - 8,0 - 8,0 - 8,0 - 7,5 - 8,0 - 8,0 = 7,93  
Rideegenskaber: 8,5 - 8,5 - 7,0 - 8,0 - 8,5 - 8,0 - 8,0 = 8,14
Total karakter: 8,06    Arbejdstempo Tölt: 8,0 Arbejds galop: 8,0
Rytter: Uli Reber

3.  SE1998100507 Thrymur från Järsta, Sverige, Farve: 2500 Sort uden aftegn
Avler: Johan Öström         Heste ejer: Johan Öström, Hjalti Guðmundsson
F: IS1985157400 Mökkur fra Varmalæk            M: SE1992204382 Tinna fra Tjusta
Ff: IS1972135570 Borgfjörð fra Hvanneyri          Mf: IS1985157013 Dropi fra Miðsitju
Fm: IS1976257002 Kolbrún fra Sauðárkróki      Mm: SE1985202751 Kria fra Nääs
Mål: 142 - 130 - 137 - 64 - 143 - 36 - 47 - 45 - 6,7 - 31,0 - 19,5
Bygning: 7,0 - 8,0 - 8,0 - 8,0 - 8,0 - 7,5 - 8,0 - 8,5 = 7,91  
Rideegenskaber: 8,0 - 7,5 - 8,0 - 8,0 - 8,5 - 8,0 - 8,5 = 8,05
Total karakter: 8,00    Arbejdstempo Tölt: 7,5 Arbejds galop: 8,0
Rytter: Hjalti Guðmundsson

6-års hingste
I denne gruppe deltog kun to hingste, men til gengæld bød gruppen på en af de i mine øjne største stjerner blandt avlshestene ved dette VM – Góður-Greifi frá Stóra-Hofi. Góður-Greifi er en kraftigt bygget og kompakt hingst efter Óður frá Brún, der i 2000-2001 oplevede et dyk i popularitet og omdømme bl.a. på grund af sin egen og sin afkomssamlings deltagelse ved Landsmót i 2000. I 2002 og 2003 har Óður dog revancheret sig meget overbevisende med en række topafkom og må nu regnes som en af de stærkeste kandidater til at vinde afkomsklassen og dermed Sleipnir-pokalen ved næste sommers Landsmót på Hella. Góður-Greifi opnåede bedømmelsen 8,09-8,68=8,45 og rideegenskaberne er bare imponerende – stor rummelighed, godt benløft og fremgrib og masser af vilje og fart. Karaktererne 9,0 for trav, pas og vilje/sind og 8,5 for tölt, gallop og form taler da også sit eget tydelige sprog og i mine øjne var det et meget stort 8,5, han fik for sin tölt.

Den anden hingst i denne gruppe var tyske, skimmelbrogede Smyrill von Asbeck efter Gáski 920-sønnen Steðji frá Garðabæ, der en enkelt sommer har været på gæstevisit i Danmark. Smyrill fik bedømmelsen 7,85-7,99=7,94 og har taktfast og smidig tölt. Rytteren Heinz Pinsdorf gjorde meget ud af at vise Smyrill i tölt med løs tøjle ligesom i T2, men det overbeviste dog ikke kåringskommissionen om, at de skulle give Smyrill 8,5 for tölt. Resultaterne for de to deltagere i denne klasse er:

1.  IS1997186008 Góður-Greifi fra Stóra-Hofi, Island, Farve: 3400 Brun/rød uden aftegn
Avler: Bæring Sigurbjörnsson    Heste ejer: Beate Matschy
F: IS1989165520 Óður fra Brún                            M: IS1985286028 Hnota fra Stóra-Hofi
Ff: IS1980187340 Stígur fra Kjartansstöðum         Mf: IS1968157460 Hrafn fra Holtsmúla
Fm: IS1981265031 Ósk fra Brún                          Mm: IS1973286004 Buska fra Stóra-Hofi
Mål: 138 - 128 - 133 - 63 - 143 - 36 - 46 - 43 - 6,5 - 30,0 - 18,5
Bygning: 7,5 - 8,0 - 8,5 - 8,0 - 8,5 - 8,0 - 8,0 - 8,5 = 8,09  
Rideegenskaber: 8,5 - 9,0 - 9,0 - 8,5 - 9,0 - 8,5 - 6,0 = 8,68
Total karakter: 8,45    Arbejdstempo Tölt: 8,0 Arbejds galop: 8,5
Rytter: Johannes Hoyos

2.  DE1997100665 Smyrill von Asbeck, Tyskland, Farve: 0210 Skimmel/sort pinto
Avler: Dagmar Ehrhardt      Heste ejer: Dagmar Ehrhardt
F: IS1989125401 Steðji fra Garðabæ                M: IS1987286764 Blika fra Skarði
Ff: IS1973135980 Gáski fra Hofsstöðum           Mf: IS1980157510 Atli fra Syðra-Skörðugili
Fm: IS1975235785 Freyja fra Skálpastöðum     Mm: IS1977286758 Filma fra Skarði
Mål: 141 - 131 - 139 - 66 - 148 - 40 - 49 - 44 - 6,3 - 29,0 - 18,0
Bygning: 8,0 - 8,0 - 7,5 - 8,0 - 7,5 - 7,5 - 8,0 - 8,0 = 7,85  
Rideegenskaber: 8,0 - 8,0 - 7,5 - 7,5 - 8,5 - 8,0 - 8,0 = 7,99
Total karakter: 7,94    Arbejdstempo Tölt: 8,0 Arbejds galop: 7,5
Rytter: Heinz Pinsdorf

7 år og ældre hingste
Her deltog tre hingste og det var samtidig den gruppe, hvor vi fik stævnets mest tætte og samtidig kontroversielle bedømmelser. Vinder af klassen blev islandske Sjóli frá Dalbæ med rekordbedømmelsen på totalt 8,66 kun 0,02 points foran svenske Askur från Håkansgården. Jeg skal med det samme være ærlig og sige, at det er mig en gåde, hvordan kommissionen har kunnet sætte Sjóli som vinder af klassen foran Askur. Jeg har af samme grund spurgt en del mennesker om deres vurdering af disse to hingste og har endnu til gode at møde nogen, der har været enige i, at Sjóli var den bedste af de to.

Efter min mening havde Askur bedre tölt, pas og form end Sjóli, men netop her fik de nøjagtig samme karakter. Eksempelvis fik begge heste 10 for pas. Mens Askur viste 4 helt ensartede sikre gennemløb og yderligere satte streg under sine kvaliteter ved at vinde guld i stilpas og bronze i speedpas i sportskonkurrencerne viste Sjóli ved sine to fremvisninger et gennemløb, hvor han var lidt ujævn og skulle korrigeres flere gange og et helt jævnt og sikkert gennemløb – det siger sig selv, at et 10-tal kræver noget ekstraordinært og her var Askur bare bedre. Form under rytter er et andet eksempel. Sjóli blev vist lige efter Askur og indtil karaktererne blev offentliggjort var mit indtryk, at Sjóli godt nok havde svært ved hamle op med Askur´s kraftfulde udstråling og bevægelser, men se om han ikke fik samme 9,0 for form under rytter.

Sjóli fra Dalbæ er med sin kåring på totalt 8,66 den højest bedømte hingst nogensinde, idet den hidtidige rekord på 8,63 indehaves af Keilir frá Miðsitju og Gári fra Auðsholtshjáleigu. Sjóli er virkelig en god hest med mange kvaliteter, men at han er den bedste hingst gennem alle tider, illustrerer i mine øjne det problematiske ved den kåring, han opnåede her. Sjóli er efter Hervar 963-sønnen Trostan frá Kjartansstöðum og har Freyr 881 frá Flugumýri som morfar. Freyr, der i mange år indtil sin død stod i Danmark, var enten farfar eller morfar til hele 7 heste med ved dette VM. Sjóli fik bedømmelsen 8,26-8,93=8,66 og er en harmonisk og velbygget hingst uden svage punkter, idet han pånær sit 7,5 for skridt ikke har en eneste karakter under 8,0 for bygning og 8,5 for rideegenskaber. Hans tölt er taktfast, let og rummelig og hans pas er hurtig og kraftfuld, men som nævnt ovenfor synes jeg, at et rent 10-tal er i overkanten, når to ud af fire forsøg er lidt ujævne. Sjóli er velrejst og harmonisk under rytter og bærer sig godt, men mangler i mine øjne den udstråling, der gør, at man for alvor bliver begejstret, når man ser ham under rytter.

Askur från Håkansgården er en 11-årig moderlivsimport fra Island efter Gustur 923-sønnen Kveikur frá Miðsitju og han har ligesom Sjóli en morfar, der står i Danmark – Þjálfi frá Keldudal. Askur, der har den specielle farve Glóbrunn (sort med blege/palomino-gen) fik bedømmelsen 8,29-8,87=8,64. Han er stor (144 cm.) og velrejst og med 9,0 for proportioner en flot hest at se på. Benene er knapt middelgode, men han har meget gode hove (9,0). Askur er meget imponerende og udtryksfuld under rytter. Han er velrejst og med flot hovedholdning og nakkebøjning. Tölten er rummelig og med store lange bevægelser. Hans trav er udmærket uden at være meget imponerende, men hans pas er utrolig kraftfuld og sikker og hans flotte afslutninger efter et pasgennemløb viser, at Askur´s 9,5 for vilje/sind skyldes, at han kombinerer sin store vilje med en god samarbejdsvilje. Askur var efter min mening den største stjerne blandt avlshestene og da han ligeledes vandt guld i 5-gangskombinationen var stævnet en kæmpe succes for Askur.

Den tredje hingst i denne gruppe var tyske, men ligeledes moderlivsimporterede Ganti von Maischeider Land efter Kolskeggur frá Kjarnholtum. Kolskeggur døde relativt ung, men har avlet en række meget gode heste, deriblandt den her i Danmark velkendte Hlynur frá Kjarnholtum. Ganti fik bedømmelsen 7,96-8,24=8,13 og er en velrejst og flot hingst med god tölt, vilje og form, men han led opmærksomhedsmæssigt nok en del under den megen fokus på den tætte konkurrence mellem Sjóli og Askur. Resultaterne er følgende:

1.  IS1996187723 Sjóli frá Dalbæ, Island, Farve: 1550 Rød med blis
Avler: Már Ólafsson         Heste ejer: Gullhestar ehf
F: IS1986187019 Trostan fra Kjartansstöðum  M: IS1983287060 Sjöfn fra Dalbæ
Ff: IS1976157003 Hervar fra Sauðárkróki        Mf: IS1974158601 Freyr fra Flugumýri
Fm: IS1974286107 Terna fra Kirkjubæ            Mm: IS1966288557 Hrafnhildur fra Skálholti
Mål: 142 - 131 - 137 - 64 - 143 - 38 - 46 - 42 - 6,6 - 30,5 - 20,0
Bygning: 8,0 - 8,5 - 8,5 - 8,5 - 8,0 - 8,0 - 8,0 - 8,0 = 8,26  
Rideegenskaber: 8,5 - 8,5 - 10,0 - 9,0 - 9,0 - 9,0 - 7,5 = 8,93
Total karakter: 8,66    Arbejdstempo Tölt: 8,0 Arbejds galop: 8,0
Rytter: Daníel Jónsson

2.  SE1992104328 Askur från Håkansgården, Sverige, Farve: 2200 Brun uden aftegn
Avler: Mariette & Sven-Åke Andersson  Heste ejer: Mariette & Sven-Åke Andersson, Johan Häggberg
F: IS1986157700 Kveikur fra Miðsitju             M: IS1987258472 Ljósbrá fra Ásgeirsbrekku
Ff: IS1973157005 Gustur fra Sauðárkróki       Mf: IS1984157001 Þjálfi fra Keldudal
Fm: IS1969257791 Perla fra Reykjum            Mm: IS1966245032 Tíbrá fra Gilsfjarðarbrekku
Mål: 144 - 136 - 140 - 66 - 144 - 38 - 49 - 45 - 6,5 - 30,5 - 19,0
/Bygning: 8,0 - 8,5 - 8,0 - 9,0 - 7,5 - 7,0 - 9,0 - 7,5 = 8,29  
Rideegenskaber: 8,5 - 8,0 - 10,0 - 7,5 - 9,5 - 9,0 - 8,0 = 8,87
Total karakter: 8,64    Arbejdstempo Tölt: 8,5 Arbejds galop: 5,0
Rytter: Johan Häggberg

3.  DE1996104699 Ganti von Maischeider Land, Tyskland, Farve: 3500 Brun uden aftegn
Avler: Dr. Karl-Heinz Rettig    Heste ejer: Dr. Karl-Heinz Rettig
F: IS1989188560 Kolskeggur fra Kjarnholtum I    M: IS1989286168 Vænting fra Vindási
Ff: IS1984151002 Léttir fra Sauðárkróki              Mf: IS1985186006 Sörli fra Búlandi
Fm: IS1977288561 Kolbrá fra Kjarnholtum I        Mm: IS1983286166 Von fra Vindási
Mål: 146 - 136 - 142 - 70 - 146 - 42 - 48 - 43 - 6,8 - 31,0 - 20,0
Bygning: 7,5 - 8,5 - 8,0 - 8,0 - 7,5 - 8,5 - 7,5 - 7,5 = 7,96  
Rideegenskaber: 8,5 - 8,0 - 7,5 - 8,0 - 8,5 - 8,5 - 8,0 = 8,24
Total karakter: 8,13    Arbejdstempo Tölt: 8,5 Arbejds galop: 8,0
Rytter: Jolly Schrenk

5-års hopper
Denne gruppe bestod af 7 hopper og vinderen blev tyske Kátina von Schloßberg efter Hlynur fra Kjarnholtum, som jo også deltog i stævnet som konkurrencehest på det danske landshold og har virket i dansk avl de sidste to år. Kátina fik bedømmelsen 8,04-8,27=8,18 og er en stor og velproportineret hoppe med rummelige og taktfaste gangarter og god vilje. Ligesom sin far er Kátina´s stærkeste punkter hendes trav og pas. Kátina er ejet og avlet af norske Eva Dyrøy, der tidligere boede i Tyskland og nu bor i Danmark, og bliver fremvist af islandske Guðmundur Björgvinsson - mere internationalt kan det næsten ikke blive.

Gruppens næstbedste hoppe var islandske Ósk frá Þorlákshöfn efter Orri-sønnen Andvari fra Ey - en af Islands bedste, yngre hingste lige nu og ligeledes en stærk kandidat til Sleipnir-pokalen ved næste års Landsmót. Andvari er ligeledes far til guldvinderen i 4-gangskombinationen Jarl frá Miðkrika. Ósk´s morfar er førnævnte Kolskeggur fra Kjarnholtum, der som farfar til Kátina, således er repræsenteret i klassens to bedste hopper. Ósk fik bedømmelsen 8,29-7,95=8,09 og er en stor smuk hoppe med meget god, rummelig og taktfast tölt.

Tredjepladsen gik til schweiziske Múska d'Auas Sparsas, der er efter Sörli 653-sønnen Blakkur frá Stóra-Hofi. Múska er en smuk og velrejst 5-gænger hoppe, som dog endnu ikke er færdigudviklet. Hun viste dog en god taktfast tölt og flot form.

Den danske deltager i denne klasse Hátið fra Bendstrup faldt fra 7,99 til 7,55 for rideegenskaber, men beholdt sin bygningsbedømmelse fra Hedeland. Hátið gik faktisk udmærket, men havde tydeligvis ikke samme vilje og gejst som i juni og så er der ikke langt ned ad skalaen for en 4-gænger. Hátið blev efterfølgende trukket fra lørdagens gruppefremvisning p.g.a. hævede bagben, så hun var desværre ikke helt på toppen ved denne lejlighed. Data for klassens tre bedste hopper er:

1.  DE1998208444 Kátina von Schloßberg 2, Tyskland, Farve: 3500 Brun uden aftegn
Avler: Eva Dyrøy            Heste ejer: Eva Dyrøy
F: IS1993188565 Hlynur fra Kjarnholtum I             M: IS1989287277 Snúra fra Efra-Seli
Ff: IS1989188560 Kolskeggur fra Kjarnholtum I     Mf: IS1986186349 Logi fra Stóra-Hofi
Fm: IS1977257460 Hrefna fra Holtsmúla              Mm:
Mål: 143 - 134 - 139 - 63 - 145 - 35 - 48 - 44 - 6,4 - 28,5 - 18,0
Bygning: 7,5 - 8,0 - 8,5 - 9,0 - 7,0 - 8,0 - 8,0 - 8,0 = 8,04  
Rideegenskaber: 8,0 - 8,5 - 8,5 - 8,0 - 8,5 - 8,0 - 9,0 = 8,27
Total karakter: 8,18    Arbejdstempo Tölt: 8,0 Arbejds galop: 7,5
Rytter: Guðmundur Björgvinsson

2.  IS1998287198 Ósk frá Þorlákshöfn, Island, Farve: 2500 Sort uden aftegn
Avler: Þórarinn Óskarsson           Heste ejer: Elke Handtmann
F: IS1990184730 Andvari fra Ey I            M: IS1992287199 Koltinna fra Þorlákshöfn
Ff: IS1986186055 Orri fra Þúfu                Mf: IS1989188560 Kolskeggur fra Kjarnholtum I
Fm: IS1981284726 Leira fra Ey I             Mm: IS1983236011 Tinna fra Svignaskarði
Mål: 143 - 132 - 140 - 67 - 144 - 47 - 51 - 45 - 6,6 - 28,0 - 18,0
Bygning: 7,5 - 9,0 - 8,0 - 9,0 - 7,5 - 7,0 - 8,5 - 7,0 = 8,29  
Rideegenskaber: 9,0 - 8,0 - 5,0 - 8,5 - 8,5 - 8,0 - 8,5 = 7,95
Total karakter: 8,09    Arbejdstempo Tölt: 8,5 Arbejds galop: 8,5
Rytter: Irene Reber

3.  CH1998202055 Múska d'Auas Sparsas, Schweiz, Farve: 7500 Musegrå uden aftegn
Avler: Barandun Barla, Barandun Georg   Heste ejer: Barandun Barla, Barandun Georg
F: IS1984186340 Blakkur fra Stóra-Hofi          M: CH1994201874 Kylja d'Auas Sparsas
Ff: IS1964157001 Sörli fra Sauðárkróki           Mf: IS1974135770 Jarl fra Arnþórsholti
Fm: IS1966287041 Nótt fra Kröggólfsstöðum   Mm: IS1979258594 Margrét fra Kolkuósi
Mål: 141 - 133 - 140 - 67 - 144 - 37 - 49 - 45 - 6,3 - 27,5 - 17,5
Bygning: 8,0 - 8,5 - 7,5 - 8,0 - 8,0 - 7,5 - 8,5 - 8,0 = 8,13  
Rideegenskaber: 8,0 - 7,5 - 6,0 - 8,0 - 8,0 - 8,5 - 9,0 = 7,75
Total karakter: 7,90    Arbejdstempo Tölt: 8,0 Arbejds galop: 8,0
Rytter: Flurina Barandum

6-års hopper
Der stillede 11 hopper op i denne klasse og vinderen blev svenske Svala från Knutshyttan med en bedømmelse på 8,34-8,09=8,19. Svala er efter Hrafn 802-sønnen Flipi fra Österåker og er en velrejst og meget flot bygget hoppe. Svala har meget god tölt og form under rytter og har god vilje/sind. Hun fik kun 7,5 for trav, pas og galop og især travkarakteren forekom hård.

Klassens nr. 2 var den tyske moderlivsimport Elísa von der Elschenau med bedømmelsen 7,68-8,45=8,14. Elísa er efter ærespræmiehingsten Gustur fra Hóli, der er en af Islands populæreste og dyreste, ældre hingste lige nu, hvis man altså ser bort fra Elísa´s morfar Orri frá Þúfu. Elísa er en pæn, men ikke specielt flot bygget hoppe, men hun har meget  stærke rideegenskaber. Hendes lethed og fremdrift i bevægelserne er meget imponerende og hun fik derudover 9,0 for vilje/sind.

Spidling fra Sviland fra Norge kom ind på en tredjeplads med bedømmelsen 7,87-8,26=8,11. Spidling blev udtaget til VM baseret på sin kåring på totalt 8,18 i Herning i april, hvor rytteren dog var Jóhann Skúlason istedet for norske Ann-Magritt Morset. Spidling er efter Kolgrimur frá Kjarnholtum og har ærespræmiehingsten Þokki fra Garði som morfar. Spidling er en villig og kraftfuld hoppe med godt benløft og især god pas.

Den danske deltager i klassen, Viðbót fra Stald Bóthildur kom på 4. pladsen i denne gruppe med en bedømmelse på 8,07-8,08=8,08. Hun steg således 0,01 points i forhold til sin danske kåring og opnåede nøjagtigt samme karakterer for rideegenskaber. Viðbót gjorde absolut en god figur med sin gode vilje og form, sine taktfaste gangarter og sine lette smidige bevægelser. Data for klassens tre bedste er:

1.  SE1997207533 Svala från Knutshyttan, Sverige, Farve: 2500 Sort uden aftegn
Avler: Garðar Gíslason          Heste ejer: Garðar Gíslason
F: SE1990102766 Flipi fra Österåker          M: IS1989256814 Blökk fra Sturluhóli
Ff: IS1968157460 Hrafn fra Holtsmúla         Mf: IS1985156552 Íri fra Mosfelli
Fm: IS1984257039 Von fra Vindheimum     Mm: IS1978256840 Nótt fra Sturluhóli
Mål: 140 - 131 - 136 - 65 - 142 - 37 - 49 - 45 - 28,0 - 17,0
Bygning: 8,0 - 9,0 - 9,0 - 8,5 - 7,5 - 8,0 - 8,0 - 8,0 = 8,34  
Rideegenskaber: 8,5 - 7,5 - 7,5 - 7,5 - 8,5 - 8,5 - 6,0 = 8,09
Total karakter: 8,19    Arbejdstempo Tölt: 8,0 Arbejds galop: 8,5
Rytter: Garðar Gíslason

2.  DE1997208398 Elísa von der Elschenau, Tyskland, Farve: 0100 Skimmel/rød uden aftegn
Avler: Peter Hillesheim         Heste ejer: Peter Hillesheim
F: IS1988165895 Gustur fra Hóli                 M: IS1993284733 Ósk fra Ey I
Ff: IS1973135980 Gáski fra Hofsstöðum      Mf: IS1986186055 Orri fra Þúfu
Fm: IS1978257260 Abba fra Gili                 Mm: IS1985284728 Eva fra Ey I
Mål: 137 - 127 - 131 - 65 - 143 - 34 - 47 - 43 - 6,1 - 26,5 - 17,0
Bygning: 7,5 - 8,0 - 8,0 - 7,0 - 7,5 - 8,0 - 8,0 - 7,5 = 7,68  
Rideegenskaber: 8,5 - 8,5 - 8,0 - 8,5 - 9,0 - 8,0 - 8,5 = 8,45
Total karakter: 8,14    Arbejdstempo Tölt: 8,5 Arbejds galop: 8,0
Rytter: Eva Dyrøy

3.  NO1997211256 Spidling fra Sviland, Norge, Farve: 3500 Brun uden aftegn
Avler: Per Oddvar Rise, Anne Waldemar Rise   Heste ejer: Islandshestsenteret A/S v/ Rune Svendsen
F: IS1983187009 Kolgrímur fra Kjarnholtum I     M: IS1988286410 Fljóð fra Hala
Ff: IS1980151001 Hraunar fra Sauðárkróki        Mf: IS1976157005 Þokki fra Garði
Fm: IS1974288560 Glókolla fra Kjarnholtum I    Mm: IS1980286400 Glóa fra Hala
Mål: 137 - 127 - 136 - 62 - 141 - 36 - 46 - 43 - 6,2 - 28,0 - 17,5
Bygning: 7,5 - 8,0 - 7,5 - 8,0 - 7,0 - 8,0 - 8,5 - 8,5 = 7,87  
Rideegenskaber: 8,0 - 8,0 - 8,5 - 8,0 - 8,5 - 8,5 - 8,0 = 8,26
Total karakter: 8,11    Arbejdstempo Tölt: 8,0 Arbejds galop: 5,0
Rytter: Ann-Magritt Morset

7 år og ældre hopper
I denne klasse på ialt 10 hopper deltog en anden af kåringens store stjerner, den billedsmukke svenske, 10-årige Diva från Gategården, der opnåede bedømmelsen 8,76-8,35=8,51. Diva har i Sverige opnået 9,02 for bygning, men faldt her til stadig flotte 8,76. Det var primært karakteren for benkvalitet, der udgjorde forskellen, idet Diva her faldt fra 10,0 til 8,5. Med 9-taller for hoved, hals, proportioner og hove er der her tale om en i særklasse smuk hoppe. Rideegenskaberne er ligeledes gode med flot tölt, der dog lige manglede lidt fart til at få et 9-tal. Holdningen og formen er ligeledes meget flot. Diva er efter førnævnte Mökkur frá Varmalæk og igen er Freyr 881 frá Flugumýri med i billedet som morfar.

Klassens nr. 2 var islandske Salka fra Litlu-Sandvík med bedømmelsen 8,05-8,25=8,17. Salka er efter Ófeigur frá Flugumýri og har gode bevægelser og rummelighed i tölt og pas og god vilje uden dog at virke specielt elegant under rytter.

Tredjepladsen gik til Østrigske Snugg von Schwoich med bedømmelsen 8,20-8,14=8,16. Snugg er efter i Danmark velkendte Depill frá Votmúla. Depill, der som bekendt ikke deltog i VM p.g.a. en skade, havde ligeledes en god 1. præmie datter i 6-års klassen, og fik således alligevel et godt udbytte ved dette VM, selvom det ville have været interessant, at se ham forsvare sin bronzemedalje i 5-gang fra sidste VM. Snugg´s morfar er ærespræmiehingsten Gáski 920 frá Hofsstöðum. Snugg er en smuk og elegant bygget hoppe, hvis eneste svage punkt i bygningen er hendes benkvalitet. Rideegenskaberne er gode med god og taktfast tölt og trav og god vilje og form. Passen var rimelig sikker men manglede fart. Snugg er ejet og fremvist af danske Iben Kathrine Andersen.

De to danske hopper i denne klasse havde ikke deres allerbedste dage ved dette VM - begge holdt dog nogenlunde deres bygningsbedømmelse. Rán fra Bjørnhøj´s rideegenskaber faldt fra 8,45 opnået i Herning i april til nu 7,98. Rán havde mistet især sikkerheden i trav i forhold til i foråret, men også tölt og form var ikke på helt samme niveau. At hun ikke beholdt sit 8,5 for pas på sit flotte gennemløb om tirsdagen forstår jeg til gengæld ikke. Gletta fra Geysir, der blev udtaget på sin tyske FEIF kåring faldt fra 8,52 helt ned til 7,71 for rideegenskaber. Da jeg ikke har set hende ved kåringen i Tyskland, er det svært at vurdere, om hun har ændret sig i forhold til nu, men hun viste trods mange forsøg samme tendens til at afkorte sig i passen, som vi også så på Hedeland til kåringsbekræftelsen i juni. Detaljerne for de tre bedste hopper er:

1.  SE1993204940 Diva från Gategården, Sverige, Farve: 3500 Brun uden aftegn
Avler: Ia Lindholm          Heste ejer: Ia Lindholm
F: IS1985157400 Mökkur fra Varmalæk           M: IS1982257033 Freyja fra Tumabrekku
Ff: IS1972135570 Borgfjörð fra Hvanneyri         Mf: IS1974158601 Freyr fra Flugumýri
Fm: IS1976257002 Kolbrún fra Sauðárkróki     Mm:
Mål: 140 - 131 - 138 - 63 - 142 - 39 - 49 - 44 - 6,3 - 29,0 - 19,0
Bygning: 9,0 - 9,0 - 8,5 - 9,0 - 8,5 - 7,5 - 9,0 - 8,5 = 8,76  
Rideegenskaber: 8,5 - 8,0 - 7,5 - 8,5 - 8,5 - 9,0 - 7,5 = 8,35
Total karakter: 8,51    Arbejdstempo Tölt: 8,5 Arbejds galop: 9,0
Rytter: Denni Hauksson

2.  IS1996287597 Salka fra Litlu-Sandvík, Island, Farve: 6600 Gul med ål uden aftegn
Avler: Aldís Pálsdóttir         Heste ejer: Uli Reber
F: IS1974158602 Ófeigur fra Flugumýri            M: IS1981287579 Fura fra Hreiðurborg
Ff: IS1966157001 Kolskeggur fra Flugumýri     Mf: IS1977187555 Skjár fra Stekkum
Fm: IS1965257002 Kengála fra Flugumýri       Mm: IS1965287570 Mön fra Hreiðurborg
Mål: 137 - 129 - 136 - 67 - 138 - 37 - 47 - 44 - 6,5 - 27,0 - 18,0
Bygning: 7,5 - 8,5 - 8,5 - 8,0 - 7,5 - 8,5 - 8,0 - 7,0 = 8,05  
Rideegenskaber: 8,5 - 8,0 - 8,5 - 7,5 - 8,5 - 8,0 - 7,5 = 8,25
Total karakter: 8,17    Arbejdstempo Tölt: 8,0 Arbejds galop: 8,0
Rytter: Uli Reber

3.  AT1995280016 Snugg fra Schwoich, Østrig, Farve: 2500 Sort uden aftegn
Avler: Peter Schausberger           Heste ejer: Iben Andersen
F: IS1991187601 Depill fra Votmúla 1           M: IS1988258007 Krafla fra Sigríðarstöðum
Ff: IS1984165010 Baldur fra Bakka               Mf: IS1973135980 Gáski fra Hofsstöðum
Fm: IS1986287600 Folda fra Votmúla 1        Mm: IS1976258003 Nótt fra Sigríðarstöðum
Mål: 142 - 134 - 141 - 67 - 147 - 37 - 50 - 46 - 6,4 - 28,0 - 18,5
Bygning: 8,5 - 8,5 - 8,5 - 8,5 - 6,5 - 7,5 - 9,0 - 8,5 = 8,20  
Rideegenskaber: 8,5 - 8,5 - 6,5 - 8,0 - 8,5 - 8,5 - 7,5 = 8,14
Total karakter: 8,16    Arbejdstempo Tölt: 8,0 Arbejds galop: 7,5
Rytter: Iben Andersen

Lidt om bedømmelsesniveauer
I år har mange lande gennemført kåringer efter de nye FEIF regler, og det er derfor interessant at se, hvordan deres bedømmelsesniveau ligger i forhold til VM-kåringen. Tyskerne har gennem mange år kørt deres eget løb, men har i år gennemført mange kåringer efter de nye FEIF regler, og eksempelvis hele tre af det islandske holds avlsheste er udtaget til VM baseret på en tysk FEIF-kåring. Derfor her til slut lidt statistik på hvordan det gik avlshestene fra de forskellige lande i forhold til de nationale kåringer, som dannede grundlaget for udtagelsen til VM. Som sædvanlig var der flere heste, der faldt end steg i samlet bedømmelse. Der er sikkert mange gode grunde til dette, såsom at 5-års heste kan ændre sig meget på kort tid både i positiv og negativ retning og at det er svært at holde en hest, der toppede i april-maj, på toppen helt til august.

I nedenstående tabel ses den gennemsnitlige afvigelse for heste kåret i de enkelte lande i forhold til den opnåede VM kåring. Det skal bemærkes, at eksempelvis en norskfødt hest, der er kåret i Danmark og er udtaget baseret på denne kåring tæller med i beregningen af afvigelsen for Danmark og ikke for Norge, da det er kåringslandet, der måles på. Flere heste er kåret i to lande i 2003 og her er begge kåringer taget med i beregningsgrundlaget for de respektive kåringslande. Således er beregningen baseret på 46 kåringer på ialt 40 heste, hvoraf kan udledes at seks af hestene er kåret i to lande. For lande som Norge, Holland og Island er beregningen baseret på kun to bedømmelser og der er således tale om et så lille og usikkert datamateriale, at man ikke kan tillade sig at konkludere ret meget, men for de øvrige fem lande er beregningen baseret på mellem 4 og 13 bedømmelser.

Der er selvfølgelig adskillige faktorer, der kan spilde ind her og skabe usikkerhed og fejlkilder på denne beregning, men alt andet lige kommer det vel næppe som den helt store overraskelse, at det er Sverige og især Tyskland, der har oplevet det største fald på de heste, der er kåret i deres regi. Hvis man splitter det tyske tal på -0,27 op mellem FEIF kåringer og lokale tyske kåringer, er gennemsnittet for FEIF kåringerne på -0,22 og for de tyske kåringer -0,33. Der er således tale om, at FEIF-systemet trods alt trækker i den rigtige retning.

Placering

Land

Bygning

Rideegenskaber

Total

Antal heste bedømt

1

Norge

-0,02

  0,08

 0,04

2

2

Holland

  0,14

-0,14

-0,03

2
3

Østrig

-0,08

  0,01

-0,03

6

4

Danmark

-0,04

-0,11

-0,08

11

5

Island

-0,11

-0,08

-0,09

2

6

Schweiz

 -0,02

-0,22

-0,14

4

7

Sverige

 -0,12

-0,30

 -0,23

6

8

Tyskland

-0,18

-0,32

-0,27

13

TOTAL

 

-0,05

-0,13

-0,10

46

Uden at tage munden for fuld kan man vel godt tillade sig at konkludere, at systemet, som det er i dag, er en klar forbedring i forhold til tidligere, men at det stadigvæk ikke er godt nok. Der bliver naturligvis aldrig 100% ensartet bedømmelsesniveau mellem landende, men i nogle år frem ville det nok være fornuftigt at kræve, at kåringskommissionen ved en FEIF-kåring skal bestå af minimum tre dommere, hvoraf kun én må være fra hjemlandet.

Rolf Olsen