Rauður 618 frá Kolkuósi
Stokkhólma-Rauður
- Dauði-Rauður
Ordet Kolkuós får uvægerligt
de fleste i Danmark til at tænke på Hörður 591 frá
Kolkuósi, der har haft mange sønner og sønnesønner
i dansk avl. Ser man på avlen på Island i dag, er Hörður
591's indflydelse dog ikke særlig stor. En anden Kolkuós-hingst,
Rauður 618 frá Kolkuósi, har derimod været i stand til
at gøre sig gældende, dels via en række gode afkom og børnebørn
og dels via sønnen Feykir 962 frá Hafsteinsstöðum (som
vil blive omtalt i en selvstændig artikel i næste nummer af Tölt).
Rauður døde i foråret 1982 under for en hest ganske dramatiske
omstændigheder, idet han blev fundet død på marken, dræbt
af et riffelskud. Dette medførte, at han fik endnu et tilnavn udover Stokkhólma-Rauður, nemlig "Dauði-Rauður"
(Døde-Rauður).
Rauður, der var rød uden aftegn, blev født
i 1961 hos avleren Sigurmon Hartmannsson på gården Kolkuósi
i Skagafjörður og er efter Lettir frá Kolkuósi
og Hnísa frá Kolkuósi.
Lettir frá Kolkuósi
Lettir, der var født i 1946, var efter
Hólmjarns-Brunn fra Vatnsleysu og Perla 2282 frá Kolkuósi,
der igen var datter af Hörður 112 frá Kolkuósi (altså
den ældre), stamfaderen til hele Kolkuós-linien. Lettir var renavlet
Svaðastaðir-hest, men blev aldrig kåret. Han blev brugt meget
som avlshingst på Kolkuósi i 1950'erne og starten af 1960'erne
med gode resultater, og er således også morfar til Hörður
591 frá Kolkuósi.
Hnísa frá Kolkuósi.
Hnísa var ligeledes efter ovennævnte
Hörður 112 frá Kolkuósi. Den ældre Hörður,
der var en meget god avlshingst på Island i perioden 1930-1945, er dermed
stærkt repræsenteret i Rauður. Der er ikke så meget andet
at fortælle om Hnísa, idet Rauður er hendes eneste bedømte
afkom.
Landsmót 1966
Rauður blev allerede som unghingst solgt
til Pétur Sigurðsson på gården Hjaltastöðum
ligeledes i Skagafjörður, og han fremviste Rauður som 5-åring
ved Landsmót i 1966 på Hólar. Her blev Rauður kåret
med 7,80-7,68=7,74, som selvom ridningen og træningsmetoderne dengang
var meget anderledes end i dag, absolut var en kåring på det jævne.
På enkeltkaraktererne er det værd at bemærke, at Rauður
fik 8,0 for tölt og form, 7,5 for vilje, trav og galop, 8,5 for sind og
7,0 for pas. Rauður var 136 cm. i stangmål og dermed en rimelig stor
hest efter datidens normer. Han blev siden genfremstillet i 1969 med et ringere
resultat for rideegenskaber (7,0 for tölt) og blev atter bedømt
i 1970 med et resultat næsten magen til det fra Landsmót 1966.
Da jeg aldrig selv har set Rauður i live, har jeg har spurgt kåringsdommer
her i Danmark gennem mange år Friðþjofur Þorkelsson om
en kort beskrivelse af Rauður. Han fortæller, at Rauður var en
ganske flot og velrejst hest, tørt bygget, med masser af man og hale
og gode ben. Som for så mange heste på Island i gamle dage havde
tölten tendens mod pastölt, dog hverken værre eller bedre end
det normale dengang.
Stokkhólma-Rauður
I slutningen af 1960'erne skifter Rauður
endnu engang ejer, idet han bliver solgt til Halldór Sigurðsson på
gården Stokkholmi i Skagafjörður og han får hurtigt tilnavnet
Stokkhólma-Rauður. I de efterfølgende år bliver Rauður
brugt meget på denne gård, samt på Svaðastöðum,
der jo er stedet hvor Rauður kan føre sin afstamning tilbage til.
Halldór Sigurðsson fremviser Rauður med afkom 11 år gammel
på Fjórðungsmót i 1972 i Skagafjörður. Her
får han 2 præmie for afkom og domsordene:
" Rauður's afkom har groft hoved, er middelrejste,
nogle med god nakkebøjning, men halsen er for dyb. Mankekammen er god
og ryglinien rimeligt velformet, men må dog ikke blive stivere. Krydset
er rimeligt langt, noget stejlt og benene er kraftige og stærke. Afkommene
har behagelig vilje og bærer sig rimeligt godt under rytter og har godt
benløft. Tölten er rummelig og pasen er til stede. Får 2.
præmie"
Dengang offentliggjorde man ikke gennemsnitskarakterer
ved afkomskåringer.
Brugt på statsstutteriet på Hólar
I 1975 sker der en væsentlig begivenhed,
idet Rauður bliver brugt på næsten alle de gode hopper på
statsstutteriet på Hólar, der dengang havde som mål at renavle
heste af Svaðastaðir-linien. Året efter bedækker han ligeledes
adskillige hopper fra Hólar og resultatet af disse to årgange
var adskillige meget fine hopper kåret med 1. præmie og ligeledes
et par hingste.
EM i Skiveren i 1977
Rauður gjorde sig særdeles positivt
bemærket ved EM i Skiveren i Danmark i 1977, idet der var udtaget hele
fire virkeligt gode afkom efter Rauður, alle født på Stokkholmi.
Der blev derfor arrangeret en opvisning med disse fire heste, hvoraf Stokkhólma-Blesi
og Baldur begge deltog i finalerne på stævnet i henholdsvis 5-gang
og 4-gang. I gruppen så man ligeledes vallakken Faxi redet af en purung
13-årig Bent Rune Skulevold.
I 1981 begyndte afkommene født på Hólar
at komme frem til kåringer og ejeren planlagde derfor at fremvise Rauður
med afkom endnu engang på Landsmót i 1982 for at opnå 1.
præmie. Dette blev der, som nævnt ovenfor, sat en brat stopper for
i foråret 1982, idet Rauður blev dræbt på marken af et
riffelskud. Der har altid verseret en række mere eller mindre fantasifulde
historier om denne episode, som jeg skal undlade at nævne her. Faktum
er, at "drabet" aldrig er opklaret. Måden Rauður døde
på, har medvirket til nærmest at udødeliggøre Rauður
med det sidste tilnavn "Dauði-Rauður".
1. præmie for afkom på papiret
Der er ingen tvivl om, at Rauður havde
fået en høj 1. præmie for afkom, hvis han havde deltaget
ved Landsmót i 1982, hvor Feykir 962 frá Hafsteinsstöðum
var næstbedste 5-års hingst og der var tre 1. præmie hopper
fra Hólar udtaget til stævnet. En hurtig lille kalkulation viser
da også, at Rauður er meget tæt på ærespræmie
for afkom efter de gamle regler, der kræver et gennemsnit på 8,10
for 12 afkom. Et gennemsnit, som han nok kunne have nået, hvis nogle af
de gode konkurrencevallakker efter ham var mødt til kåring.
Rauður har avlet meget forskellige typer rideheste.
Der har været en del virkelig flotte 4-gængere efter ham, hvor man
nok især husker den skimlede vallak Baldur fra Stokkhólmi, der
deltog i samtlige EM-stævner i perioden 1975-1981 og siden som ældre
kridhvid skimmel har imponeret ved opvisninger på Equitana. Der har også
været mange gode 5-gængere med meget god pas, som dog i nogle tilfælde
har været kritiseret for at have vel rigeligt pasanlæg og har krævet
meget arbejde for at rense takten i tölt og trav. Kolkuós-hestene
er generelt kendt for ofte at have for hårdt sind, men det er alligevel
mit indtryk, at Rauður for denne egenskab, har været bedre end sin
berømte nevø Hörður 591 frá Kolkuósi. Det
samme gør sig egentlig gældende for den anden væsentlige
fejl ved mange Kolkuós-heste - den meget stive ryg.
Nedenfor er anført hele tre tophingste af kombinationen
Hrafn 802 frá Holtsmúla og en datter af Rauður, hvilket er
bemærkelsesværdigt. Inden for avlen taler man nogle gange om et
"gyldent kryds", hvor to heste af bestemt afstamning oftest vil avle
gode heste sammen, og der er det nærliggende at konkludere, at Rauður's
"gyldne kryds" er, når han bliver kombineret med Hrafn 802 frá
Holtsmúla.
Rauður's væsentligste søn er Feykir
962 frá Hafsteinsstöðum, der vil blive omtalt i næste
nr. af Tölt. Rauður er en generation ældre end de andre hingste
i denne artikelserie, så derfor medtager jeg et ekstra led, når
jeg nedenfor nævner hingste på Island og i Danmark, der er efterkommere
af Rauður.
Rauður har følgende hingste i avlen på
Island:
Njáll 789 frá Hjaltastöðum, der fik 1. præmie ved Landsmót 1974 med 7,90-8,15=8,03.
Njáll havde god tölt og godt sind og blev afkomskåret i 1.
præmie i midten af 1980'erne og har avlet udmærkede rideheste, men
dog ikke deciderede topheste.
Elgur 965 frá Hólum, der ganske vist ikke opfylder de normale krav til at blive
nævnt i disse artikler, idet han hverken er kåret over 8,10-8,15
individuelt eller er afkomskåret, men som alligevel fortjener at blive
nævnt. Elgur er kompakt bygget med stærke ben, og har en kanonvilje
og pas, men også noget pasagtig tölt. Han har avlet en del gode,
men ofte kompakte og ikke særlig smukke rideheste med stærk vilje,
herunder to hingste med 1. præmie.
Ljóri 1022 frá Kirkjubæ, der er sønnesøn af Rauður og er kåret
med 8,26-8,20=8,23. Ljóri har avlet en del gode heste, især flere
højtkårede hopper, dog ofte med noget anspændt sind.
Viðar 979 frá Viðvík, der er dattersøn af Rauður, og var bedste hingst
i 6-års klassen ved Landsmot 1986 med bedømmelsen 7,99-8,62=8,31.
Viðar fik 1. præmie for afkom ved Landsmót 1990, og hans afkom
er karakteriseret ved at være pænt byggede, dog med en noget grov
halsbygning. De har alle gangarter, og især god tölt og godt sind.
Viljen kommer dog ofte lidt sent, og mange kritiserer hans afkom for ikke at
have nok vilje.
Safír frá Viðvík, der er helbror til ovennævnte Viðar efter den meget
gode avlshoppe og Rauður-datter Gloria 4140 frá Hjaltastöðum,
er kåret med 8,28-8,43=8,35 i 1991. Safir har gode gangarter med god aktion,
men viljen er kommet sent og mangler lidt kraft. Hans afkom er begyndt at vise
gode resultater, og har rummelige bevægelser med god tölt og godt
sind og ofte væsentlig bedre vilje, end man umiddelbart ville forvente.
Safír har kvalificeret sig til 1. præmie for afkom i både
1998 og 2000 uden at stille op, og nu er han netop blevet eksporteret til Tyskland.
Logi frá Skarði,
der er dattersøn af Rauður, er kåret med 8,23-8,57=8,40 og
er en smuk og meget flot 4-gænger hingst, der blev nr. 4 i B-flokk ved
Landsmót 1994 og var bedste hingst på Fjórðungsmót
1996. Logi har fået flere, helt unge afkom kåret meget godt de sidste
par år, især fra Kirkjubæ, hvor man har været meget
godt tilfredse med hans afkom. Logi er ligesom Viðar og Safír efter
Hrafn 802 frá Holtsmúla.
Udover de hingste, der er afkom eller børnebørn
af Feykir 962 frá Hafsteinsstöðum, og som vil blive nævnt
i artiklen om ham, har Rauður følgende hingste, der er børnebørn
og oldebørn, med fri bedækningstilladelse i dansk avl:
Børnebørn
Þjassi frá Kirkjubæ
Ferill frá Hafsteinsstöðum
Oldebørn
Korði frá Kirkjubæ
Dugur frá Mosfellsbæ
Sirkill frá Efra-Ási
Rolf Olsen