Mere om avlshestene på Landsmót 2000

Så er tiden kommet for flere kommentarer og analyser af Landsmót 2000. Med over 230 udtagne heste er det umiddelbart svært at finde ud af, hvor man skal starte og slutte. Nedenstående er mest af alt overvejelser om og kommentarer til udviklingen inden for avlen på Island lige nu, med udgangspunkt i avlshestene fra Landsmót.

"Orrimania"
Der er ingen tvivl om, at Orri's resultater i avlen i de seneste år er utroligt imponerende og, at det kulminerede med en hidtil uset stærk dominans ved dette års Landsmót. Nogen har allerede udnævnt Orri til at være alle tiders bedste avlshingst på Island nogensinde. Selvom jeg er enig i, at det ser lovende ud, så lad os nu først se, hvordan hans mange sønner avler. Den store succes for Orri har skabt en næsten overdreven "Orrimania" inden for avlen af islandske heste, med nogle totalt opskruede priser på både bedækninger ved Orri og på ungheste efter ham. Jeg hørte på stævnet en islænding spøgefuldt konstatere, at man skulle kigge godt på Ormur frá Dallandi, for det var den sidste vallak på hele Island efter Orri - der var ingen avlere, der kastrerede hingsteføl efter ham. Dette er egentlig lidt bekymrende, dels fordi hans indflydelse på avlen måske bliver for stor, og dels fordi man så må formode, at de lidt dårligere hingste efter ham, eksempelvis dem med de meget tykke og dårlige halse vil oversvømme europæisk avl og blive brugt meget alene p.g.a. deres fars kvaliteter.

Rent avlsmæssigt er det egentlig lidt trist, at Orri er ejet af en relativt lille gruppe avlere, som oven i købet de sidste par år har solgt de 10 bedækninger, der årligt udbydes i fri handel, til pengestærke avlere, der i forvejen er storaktionærer i Orri. Orri har naturligvis meget gode hopper og har naturligvis også haft det i de forgangne år, men alligevel medfører den lille og snævre ejerkreds, at Orri i løbet af sin avlskarriere formentlig ikke når "hele raden rundt", eller rettere sagt ikke når at bedække de fleste af Islands allerbedste hopper. Det er jo egentlig en skam, for dermed går man efter min mening glip af en måske ganske stor avlsfremgang, for alt andet lige ville hans resultater med disse hopper være endnu bedre, og muligheden for at vælge gode sønner efter ham uden den tykke hals endnu større. Rent økonomisk er det selvfølgelig særdeles attraktivt for aktionærkredsen at begrænse antallet af afkom efter Orri, for dermed at opretholde de høje priser på hans afkom. Ud fra en samlet avlsmæssig betragtning er det imidlertid ærgerligt, at han ikke er ejet af en avlsforening og bliver udbudt til fri afbenyttelse til alle Islands bedste hopper.

I slipstrømmen på Orri
De fleste succeshistorier inden for Islandsk hesteavl baserer sig på en avlers succes med en enkelt meget god avlshoppe, der har avlet det ene superafkom efter det andet. Ved dette års Landsmót kunne man konstatere det usædvanlige, at tre af de mest succesrige avlere har baseret deres succes på en hingst, nemlig Orri. Jeg tænker her på de tre avlere og storaktionærer i Orri; Gunnar Arnarson, Auðsholtshjáleigu, Sigurður Sæmundsson, Holtsmúla og Brynjar Vilmundarson, Feti. Disse tre avlere havde et væld af meget gode hopper og hingste udtaget til stævnet, særligt i 4- og 5-års klasserne. Sidstnævnte Brynjar Vilmundarson fik allerede sit gennembrud som avler i midten af 90'erne med en række gode afkom efter både Orri og hingsten Kraflar frá Miðsitju. I de senere år har Brynjar's succes med hans Orri-døtre været ganske overvældende, hvilket i dag har givet ham status som en af Islands førende avlere. De to førstnævnte avleres succes er næsten udelukkende forbundet med de meget gode afkom efter Orri, som de har fremstillet i de sidste 2-3 år. Begge er, som mange nok ved, kendt som nogle af Islands bedste ryttere gennem de sidste 25 år, og deres meget hurtige succes inden for avlen er bemærkelsesværdig. Netop disse tre avlere var dem, der her i foråret i fællesskab købte de ovennævnte 10 "frie" bedækninger med Orri til en pris på 30-35.000 pr. bedækning, hvilket også vidner om, hvilken økonomi i hesteavlen Orri har skabt for sine ejere.

Comeback til Kirkjubæ
Ser man på hvilke andre stutterier, der klarede sig flot på stævnet, må man sige, at Kirkjubæ virkelig er ved at komme ovenpå efter en nedgangsperiode. I slutningen af 80'erne og starten af 90'erne, virkede det som om, der blev linie- og indavlet for meget på Þáttur 722 frá Kirkjubæ med resultater, der generelt set ikke var så imponerende. Det pudsige ved denne situation er, at Kirkjubæ-stutteriet havde en lignende nedgangsperiode i slutningen af 60'erne, hvor Ljúfur 353 fra Blönduós var blevet for dominerende i deres avl. Netop ovennævnte Þáttur blev vendepunktet for stutteriet, der indledte en meget god periode, som kulminerede med Þáttur's ærespræmie for afkom i 1982. De seneste 7-8 år er der tilført stutteriet en del nyt blod i form af flere hingste med en god del Sauðárkróki-blod i årerne. Derudover har Hrafn 802-sønnen Logi frá Skarði virkelig avlet godt med hopperne på Kirkjubæ. Dette nye blod har forbedret rejsningen, viljen og holdningen markant og virkelig givet nogle gode heste med hingsten Penni og hoppen Spurning som de bedste eksempler på årets Landsmót.

Ketilsstöðum igen igen
Ketilsstöðum på Østlandet bliver ved med at komme frem med gode heste, og havde igen mange heste udtaget til Landsmót, deriblandt ærespræmiehoppen Hugmynd 5820 frá Ketilsstöðum. Egentligt utroligt, når man tænker på, at Ketilsstöðum ligger så langt fra de centrale hesteområder på Island og dermed også for nem adgang til et købedygtigt publikum. Men der bliver arbejdet meget seriøst med avlen derude, og resultaterne taler for sig selv. Hestene fra denne gård er kraftfulde 5-gængere med kanonvilje og rummelige gangarter herunder især meget god pas.

Første Landsmót i 30 år uden en vinder
Sauðárkróki-liniens stærke og positive indflydelse på avlen på Island gennem de sidste 35 år er indiskutabel. Med Orri, der er efter Otur frá Sauðárkróki, i spidsen, var denne linies resultater ved Landsmót 2000 også i top. Til gengæld var resultaterne for Sauðárkróki-avlerne Sveinn Guðmundsson og hans søn Guðmundur Sveinsson's egne heste ikke på niveau med tidligere tiders fantastiske resultater. De havde den udmærkede, men dog ikke markante 5-års hingst Spegill frá Sauðárkróki udtaget til stævnet, som den eneste fra deres egen avl. Og for første gang siden Sörli 653 frá Sauðárkróki vandt klassen for 6-års hingste i 1970, måtte de forlade et Landsmót uden en vinder i en af avlsklasserne. I de senere år har de satset meget på at blande Ófeigur 882 frá Flugumýri ind i deres avl. Dette formentlig i et forsøg på at forbedre benløftet i deres heste, samt fordi det første eksempel på denne kombination, Hraunar frá Sauðárkróki, der døde som 3-åring i 1983, nåede at avle en række topheste ud af to små årgange. De hidtidige resultater er de to højtkårede hingste Galsi og Hilmir frá Sauðárkróki, som dog efter min mening begge har tölt som deres relativt set svageste side. Det er således endnu ikke åbenbart om denne satsning bærer frugt, men mon ikke Sveinn & Co. vender frygteligt tilbage før eller senere?

Galsi, der er en af Islands dyreste hingste, har fået en relativt skidt start i avlen med kun et enkelt afkom udtaget til Landsmót og med hård kritik fra en del beridere, der har trænet afkom efter ham. Galsi fik dog en 4-års datter i 1. præmie ved sensommerkåringerne på Island, og mon ikke der nok skal komme gode afkom efter ham hen ad vejen. Dog virker det allerede nu som om, han avler samme problem som sine nære slægtninge Hervar 963 og Kjarval 1025 frá Sauðárkróki - for lavt benløft i tölt, især hvis afkommene er 5-gængere. Tölten er efter min mening væsentligt bedre i hingstene Spuni og Keilir frá Miðsitju, der ligeledes er efter Ófeigur 882 og hopper af Sauðárkróki-slægt. Den kun 8-årige Spuni havde, som nævnt i min tidligere artikel, hele tre afkom udtaget til Landsmót, hvilket lover godt. Disse to hingste er henholdsvis dattersøn og søn af ærespræmiehoppen Krafla 5649 frá Sauðárkróki, men har til gengæld også arvet hendes svaghed med en ofte usikker trav.

Ófeigur 882
Ófeigur 882 frá Flugumýri havde ligeledes et godt Landsmót, med mange højt kårede afkom og børnebørn, og ikke mindst som morfar til fantastiske Gleði frá Prestsbakka, der blev kåret med formidable 8,31-8,96=8,70. Ófeigur har fået mange sønner højt kåret i løbet af 90'erne, men alligevel mangler vi stadigvæk at se den første søn stille til afkomskåring. Derimod har han allerede to døtre med ærespræmie for afkom og to dattersønner med 1. præmie for afkom. Man kommer ikke uden om, at Ófeigur længe har været kendt for at operere med en bedækningsprocent noget under det normale gennemsnit, og at dette går igen hos nogle, men naturligvis ikke alle, af hans sønner. Selvom flere af hans lidt ældre sønner har fået gode afkom bedømt, mangler der dog stadig en, der virkelig skiller sig ud. Da flere af de bedste af hans sønner netop har haft problemer med bedækningsprocenten har ejerne næppe haft den store motivation til at ofre tid og penge på at fremstille dem med afkom,.

Ren hoppelinie?
Legendariske Þrá 5478 frá Hólum fik nu endelig ærespræmie for afkom. Hun har ialt 8 kårede afkom, heraf seks med 1. præmie og to med god 2. præmie og til dette Landsmót var der udtaget hele fem hopper, som hun enten var mor eller mormor til. Gennemsnit for de 8 afkom er imponerende 8,23-8,15=8,19. Pudsigt nok er hendes bedste afkom allesammen hopper, dog med vallakken Þeyr frá Hólum som en væsentlig, men i avlsmæssig henseende uinteressant undtagelse. Man kan så undre sig over, at en hest som Þeyr, der i dag er kåret med 8,25-8,62=8,47, blev kastreret, men efter sigende viste han først sine kvaliteter i en relativt høj alder. Sønnen Þengill frá Hólum fik ganske vist en god kåring på totalt 8,18 i 1992, men han var aldrig særlig god i gangarterne og derfor ikke rigtigt interessant og har med nogle få undtagelser heller ikke efterladt sig specielt gode afkom. Þrá's to kendteste afkom, hopperne Þrenna og Þóra, har begge allerede vist sig som topavlshopper med henholdsvis fire og to afkom med 1. præmie. For dem begge gælder det dog, at det kun er hopper, der er kåret efter dem. Nu har både Þrá, Þrenna og Þóra fået væsentligt flere hoppe- end hingsteføl, så en del af forklaringen kan ligge her, men alligevel kunne man godt få den tanke, at der her er tale om en linie, hvor det primært er hopperne, der er gode. Og så længe Þrá og døtre kun avler gode hopper vil indflydelsen på den islandske hesteavl altid være relativt lille, hvilket er virkelig ærgerligt, for disse hopper er, udover at være meget gode rideheste, virkelig smukke, og vil kunne tilføre avlen meget m.h.t. elegance i bygningen, herunder især forparten.

Der er dog håb forude, idet der er en 3-års hingst på vej efter Þrá og Orri, ved navn Þorvar frá Hólum - en mere spændende kombination skal man vel lede længe efter. Endelig er den nu 10 år gamle Ljóri frá Kirkjubæ/Þrá-søn Þór frá Hólum, der brækkede et ben som unghest og derfor aldrig har været redet, begyndt at få de første afkom kåret her i år, og de er slet ikke så ringe endda.

Stigende seriøsitet inden for avlen - sydlandet dominerer
Der er kommet gode priser på kvalitetsheste på Island, også når de bliver handlet internt på Island, og der bliver virkelig arbejdet seriøst med avlen mange steder. Det er således bemærkelsesværdigt, at der var en del mindre kendte eller relativt nye avlere, der havde gode heste udtaget til stævnet, nogle endda adskillige.

Det må konstateres, at det er på Sydisland, at den store fremgang virkelig er synlig. Nordlandets, herunder især Skagafjörðurs, tidligere dominans inden for avlen er væk. Ganske vist er det hingste af blod fra som regel Skagafjörður, som ligger bagved mange af hestene fra sydlandet, men det ændrer ikke ved det faktum, at det er sydlandet, der i dag står klart stærkest både med hensyn til top og bredde inden for avlen. Skagafjörður kan med rette kaldes rugestedet for moderne avl af islandske heste, og der var naturligvis også mange gode heste med på stævnet fra dette område, men man får lidt det indtryk, at de p.g.a. manglende sammenhold og samarbejde avlerne imellem og for udbredt brug af ukårede hjemmeavlede unghingste, har mistet fordums styrke. Det er tankevækkende, at der ikke var en eneste hingst født i Skagafjörður blandt de fem bedste i hver af de tre klasser for yngre hingste, ligesom kun Kveikur frá Miðsitju blandt hingstene med afkom er født i Skagafjörður.

Bedømmelserne på stævnet
Som altid ved de store stævner på Island var der en del avlsheste, der faldt meget i bedømmelse i forhold til den kåring, de var udtaget til stævnet med, ligesom der også var mange, der steg. Hvor meget af dette, der kan tilskrives almindelige variationer i hestenes form, der ikke kan undgås, når hestene bliver fremvist mellem 2 og 6 uger efter udtagelseskåringen og hvor meget, der kan tilskrives niveauproblemer, er meget svært at forholde sig til, når man ikke har set udtagelseskåringerne. I år har man, i modsætning til tidligere år, ikke opereret med 1-2 gennemgående dommere ved alle kåringer, og jeg hørte da også nogle islændinge hævde, at der især blandt hopperne ind imellem var givet nogle meget høje bedømmelser rundt omkring, og hvor formnedgang ikke var den eneste forklaring på, at hesten ikke kunne leve op til udtagelseskåringen på selve stævnet.

Det virker som om, at hestenes bygning bliver bedømt noget mildere i år end tidligere. Dette bygger jeg dels på, at en del heste kåret i 1998 og 1999 er steget betydeligt og dels på, at antallet af heste med meget høje bygningskarakterer over 8,30 virker bemærkelsesværdigt højt.

Nye kåringsvægte
De nye kåringsvægte virker fornuftige og fremmende for de egenskaber vi lægger vægt på i avlen. Dog med den ene undtagelse, at jeg fortsat har svært ved at se fornuften i at slå vilje og sind karakteren sammen til én karakter. At det er svært at bedømme sind, er i sig selv ikke et argument for at slå karakteren sammen med viljekarakteren. Karakterer sammensat af flere egenskaber er principielt en uskik, idet de slører hvilken egenskab, der trækker op og hvilken, der trækker ned. I praksis er det naturligvis umuligt at undgå sammensatte karakterer, tænk bare på hals, skulder og mankekam, men det forekommer ikke logisk ligefrem at bevæge sig i retning af flere sammensatte karakterer, så egentlig hellere det modsatte. Endelig kan jeg godt lide at vide, om en hest med 8,5 for vilje/sind reelt er en hest med en behagelig og god, men ikke skarp ridevilje kombineret med et meget godt sind, eller om det er en hest med en stærk vilje og et måske lidt hårdt sind. Den information mener jeg, at man mangler med det nye system. Endelig bemærkede jeg flere heste, som tidligere havde 9,0 for vilje og 8,0 for sind, altså formentlig heste med et rimeligt godt sind, men en lidt hård vilje, som nu fik 9,0 for den kombinerede vilje/sind karakter. Dette hænger ikke umiddelbart sammen med ønsket om at belønne kombinationen af den meget gode vilje og det meget gode sind højest. Det er dog i praksis nok svært at komme udenom at give disse meget villige heste en høj karakter, og dermed kommer man til at sløre en, synes jeg, væsentlig information om sindet. Men bortset fra sammenlægningen af sind- og viljekaraktererne vil jeg da gerne benytte lejligheden til at opfordre DI-A til at følge trop med de nye kåringsvægte hurtigst muligt.

Landsmót 2002
Her til slut er det vel tilladt at skue lidt fremad mod næste Landsmót i 2002, der bliver holdt på Vindheimamelar i Skagafjörður - Islands efter min mening smukkeste stævneplads. Der tegner sig allerede nu et klart billede af tre hingste, som vil komme til at kæmpe om den prestigefulde Sleipnir-pokal, som stævnets bedste hingst med ærespræmie for afkom. Det er hingstene Kraflar frá Miðsitju, Gustur frá Hóli og Oddur frá Selfossi, der lige nu virker som de mest oplagte kandidater. . På hoppesiden må Þrenna frá Hólum være en oplagt topkandidat til at vinde afkomsklassen oven i købet på hjemmebane, men med hopperne er det jo altid lidt mere usikkert om det er muligt at fremvise 4 redne afkom samtidig. Spændende outsidere på hingstesiden kunne være hingste som Páfi frá Kirkjubæ og Toppur frá Eyjólfsstöðum, der dog ligger et stykke lavere i BLUP'en end de tre ovennævnte hingste. Óður frá Brún og Þorri frá Þúfu er også muligheder, men de får måske svært ved at nå de påkrævede 50 bedømte afkom inden 2002. Endelig har Kveikur frá Miðsitju kårede afkom nok, men skal holde dampen oppe med hensyn til at forbedre sin BLUP, hvilket dog ikke er umuligt, idet han bare i år har forbedret sin BLUP fra 112 til 117. Det skal blive spændende at følge kapløbet mellem hingstene i de kommende år.

Rolf Olsen